Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 18. jul. 2012 KL. 11.59

23-årig anholdt for indbrud på rådhus

Politiet har nu pågrebet to mænd for indbrud på Lyngby Rådhus. To tyveknægte er fortsat på fri fod.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nordsjællands Politi har onsdag morgen anholdt en 23-årig mand og sigtet ham for at have deltaget i et indbrud på rådhuset i Lyngby den 3. juni.

En 21-årig mand er allerede fængslet i sagen, som drejer sig om indbrud og forsøg på tyveri af designerstole fra rådhuset.

»Vi har efterforsket i sagen, og det har ført os frem til den 23-årige, som er blevet hentet her til morgen«, fortæller Mogens Mogensen fra Nordsjællands Politis Station Syd.

»Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør, og vi har en forventning om, at han vil blive varetægtsfængslet«, siger han.

Så indbruddet fra sit vindue
Det var en beboer i området, der tidligt den 3. juni fik øje på en gruppe mænd ved Lyngby Rådhus.

Fra sit vindue kunne beboeren se, at fire personer var i færd med at bryde ind gennem hoveddøren på Rådhuset.

Beboeren observerede, at tyveknægtene slæbte et par brune læderstole ud i en kassevogn, og derefter tilkaldte han politiet.

Stak af
Da politiet ankom til stedet, stak mændene af, men patruljen havde dog held til at få fat i en 21-årig mand.

Manden nægtede at have noget med indbruddet at gøre, men da politiet i hans lomme fandt en bilnøgle, som passede til den kassevogn, hvor læderstolene viste sig at være, så blev han anholdt.

I et grundlovsforhør valgte en dommer efterfølgende at varetægtsfængsle den 21-årige mand.

ritzau