Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. jul. 2012 KL. 12.09

Danmark afviser blankt indisk visum-stop

Udenrigsministeriet siger, at der ikke skulle være visumproblemer med Indien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er ikke meget, der tyder på, at de indiske myndigheder har strammet grebet om visumansøgninger fra Danmark, Norge og Sverige, som den indiske avis The Telegraph ellers har skrevet.

LÆS OGSÅAvis: Indien vil sige nej til visum til danskere

Det danske udenrigsministerium oplyser således i en pressemeddelelse, at man »ikke har modtaget formel information om et sådant skridt fra de indiske myndigheder og har heller ikke konkret kunnet konstatere, at der er indført stramninger i den seneste tid«.

Også de svenske og norske myndigheder har afvist, at der er noget om sagen.

Næsten alle danskere skulle være ramt
Ifølge The Telegraph skulle ambassaderne i de tre lande have fået opdrag på at udskyde ansøgninger om turistvisum for »næsten alle, der ønsker at besøge Indien«, som avisen formulerer det. Også erhvervslivet og ansatte i ngo'er skulle være ramt.

Danmark straffes angiveligt for ikke at have prøvet udleveringsafvisningen af den danske statsborger Niels Holck ved Højesteret.

LÆS OGSÅMinisterier afviser indisk visum-stop

Sidste sommer sagde både by- og landsret nej til at udlevere Niels Holck til strafforfølgning i Indien, og hos Rigsadvokaten mente man ikke, at sagen var så principiel, at man skulle forsøge at få den for Højesteret.

Indien forlanger at få Niels Holck udleveret til retsforfølgelse i forbindelse med en sag om nedkastning af våben over Purulia tilbage i 1995.

ritzau