Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 23. jul. 2012 KL. 12.45

19-årig overlever stød på 25.000 volt

En 19-årig kvinde blev ramt af køreledning, da hun kravlede op på et tog.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kunne have fået dødelig udgang, da en 19-årig kvinde fra Roskilde natten til søndag blev udsat for et en spændingsforskel på 25.000 volt, da hun stødte ind i en køreledning ved Roskilde Station.

Kvinden havde trodset advarsler og trængt ind på et lukket område for at kravle op på en togvogn.

Den seneste melding fra Rigshospitalet i aftes er, at kvindens tilstand er stabil, og at hun nu er uden for livsfare, skriver Dagbladet Roskilde.

Den 19-årige er dog meget heldig med at slippe fra ulykken i live. Ulykker med køreledninger er forholdsvis sjældne, men har oftest dødelig udgang.

LÆS OGSÅ19-årig stærkt forbrændt af køreledning på tog

Sidste tilfælde er tilbage fra november 2009, hvor en ung mand kravlede op på et godsbanetog i København.

»Der er ikke ret mange, der har overlevet det. Man risikerer, at de indre organer tager så meget skade, at man ikke overlever«, siger Kjeld Laxy Andresen, fungerende driftsleder for Banedanmarks højspændingsanlæg.

Han forklarer, at hvis strømmen render ind i de indre organer, er chancen for at overleve ikke ret stor. Hvis strømmen kan rende uden på kroppen, hvis man for eksempel har svedt meget, får man kraftige forbrændinger, men de indre organer bliver ikke påvirket på samme måde.

nyheder@pol.dk