Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 24. jul. 2012 KL. 18.32

Pak strandtasken: Dagens varmerekord bliver slået i morgen

Fredag falder temperaturerne igen, siger DMI.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Har du endnu ikke udlevet dine sommerdrømme om at grille, tage et smut på stranden eller slikke solskin i baghaven, er det med at holde fri i morgen.

DMI forventer nemlig, at onsdag bliver året fjerde sommerdag med temperaturer på op til 28 grader.

I dag sætter varmerekord
I dag i Nakkehoved på Sjælland blev temperaturen målt til 28,4 grader. Det er det højeste, der er blevet målt i år. Dermed slår dagen i dag rekorden for årets varmeste dag - men titlen trues allerede af vejret i morgen.

»Chancerne for, at rekorden ikke holder længere end til i morgen, er store«, siger vagthavende metrolog fra DMI Olaf Mathiassen.

I morgen forventes sommervejret nemlig at blive endnu bedre end i dag med temperaturer mellem 22-28 grader over hele landet.

»Det er blot det, vi forventer, men i morgen er der potentiale for, at temperaturen når endnu højere end i dag«, siger han, men understreger, at det er med at nyde de varme dage nu.

»Fredag går det galt«
Vagthavende metrolog fra DMI Olaf Mathiassen er optimistisk på det danske sommervejs vegne, men dog kun til på fredag, hvor DMI forventer at temperaturen igen vil falde.

»Fredag ligger der noget og truer fra vest, så det gode sommervejr er ikke landvarigt. Fredag går det galt«, siger han.

Tre sommerdage tilbage
Officielt er sommermånederne i Danmark juni, juli og august.

I disse måneder har der kun været tre dage med temperaturer over de 25 grader, som er betingelserne for en sommerdag.

Så skal man tro statistikken, er der blot tre sommerdage tilbage, de danske sommermåneder byder nemlig kun på i alt 6,8 dage med temperaturer over de 25 grader.

I morgen forventes dermed at blive året fjerde sommerdag.