Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 26. jul. 2012 KL. 15.02

Ansat på institution erkender overgreb på dreng

Dreng under 12 år på fynsk institution er offer for grove overgreb fra en ansat. Den ansatte har tilstået.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En ansat på en fynsk daginstitution har aflagt en forbeholden tilståelse i en sag om seksuelt overgreb på en dreng under 12 år.

Det oplyser chefanklager ved Fyns Politi, Jan Stick, til Ritzau.

En dommer ved Retten i Odense har valgt at varetægtsfængsle manden i foreløbig fire uger. Dommeren vurderede, at der var risiko for, at manden ville fortsætte sine ugerninger på fri fod.

Chefanklageren oplyser til Ritzau, at den sigtede er en mand i 20-års-alderen.

I grovere ende
For at undgå unødig krænkelse af offeret, som ifølge Jan Stick er en dreng under 12 år, er sagen blevet behandlet for lukkede døre.

Han vil derfor ikke oplyse yderligere detaljer om sagen. Dog fremgår det af sigtelsen, at forbrydelserne i sagen ligger i den grovere ende.

Der er nemlig rejst sigtelse for seksuelle krænkelser af et barn under 12 år efter straffelovens paragraf 222 Stk. 3. Det er en forholdsvis ny bestemmelse i straffeloven, som skal sikre en hårdere straf til gerningsmænd i sager om groft overgreb.

Ifølge lovbestemmelsen skal det indgå som en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden har udnyttet sin psykiske eller fysiske overlegenhed til at gennemføre overgrebet.

Tre-dobbelt navneforbud
Anklagemyndigheden under Fyns Politi kan ikke oplyse nærmere om, på hvilken institution overgrebet er foregået. Ifølge Jan Stick er der nemlig ved retsmødet nedlagt navneforbud, hvad institutionen angår.

Retten i Odense har valgt også at beskytte den fængslede mand med navneforbud, og den forurettede dreng er som offer i en sædelighedssag ifølge retsplejeloven også beskyttet af navneforbud.

ritzau