Også i Region 14 udtrykte man bekymring over politiets eventuelle rolle i handel med børn. I region 14 var man af den opfattelse, at politiet blev bestukket til at indlevere børn til bestemte børnehjem. Omfanget af problemet er ikke kendt«.

Sådan skrev Adoptionsnævnet i Danmark i sin rapport, da nævnet første gang havde været i Etiopien for at holde øje med, om adoptionen af børn fra Etiopien til Danmark gik lovligt til.

Region 14 er en bydel i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba. Børnene, som politiet afleverede på børnehjem, blev adopteret bort til udlandet.

Det var i 2004. Det år adopterede danske par 41 børn fra Etiopien. Børnene fra det store afrikanske land udgjorde otte procent af alle udenlandske adoptivbørn.

Antallet af adopterede til Danmark tredoblet på fem år
I de efterfølgende fem år blev antallet af adopterede børn fra Etiopien til Danmark tredoblet, uden at danske myndigheder havde fået afklaret, om politiet i Etiopien handlede med børn.

Tværtimod viste en ny inspektionsrejse i 2009, at reglerne om, hvordan politiet og andre myndigheder håndterede det hastigt stigende antal hittebørn, som blev adopteret ud af landet, var kaotiske og ugennemskuelige. Adoptionsnævnet bad den danske ambassade i byen om at kaste lys over sagen, men ambassaden gav op, fordi den »ikke kunne få myndighederne til at redegøre for«, hvordan reglerne blev håndteret, når hittebørn blev til adoptivbørn.

Det år satte antallet af adoptioner fra Etiopien til Danmark rekord med 125 børn.

LÆS OGSÅDanAdopt tav om lukket børnehjem

Faresignalerne var så mange, at de danske myndigheder rejste til Etiopien igen i 2011. Før repræsentanter for Adoptionsnævnet og Ankestyrelsen steg på flyet til Addis Abeba fredag 18. november 2011, blev det overvejet at forbyde at hente flere adoptivbørn fra Etiopien, siger kontorchef Trine Hede fra Ankestyrelsen:

»Det er rigtigt, at de ting, vi erfarede i 2009, den megen uklarhed, gjorde, at vi besluttede at føre et styrket tilsyn med de formidlende organisationers virksomhed i landet. Havde vi fået bekræftet bekymringerne fra 2009 om uklare procedurer i forhold til politiets indlevering af hittebørn, var vi blevet nødt til nøje at overveje, om det var forsvarligt fortsat at tillade organisationerne at arbejde i Etiopien. Rejsen i 2011 gav dog indtryk af, at myndighedernes retningslinjer for indlevering af hittebørn blev efterlevet«.

Præcis hvad Adoptionsnævnet og Ankestyrelsen erfarede under 2011-inspektionen, er foreløbig ukendt, da beretningen ikke er færdig.

Embedsmænd fik penge
Men rejsen afslørede fortsat usikkerhed om fremskaffelsen af børn i Etiopien. Korrespondance, som Ankestyrelsen har udleveret til Politiken, viser, at rejsen førte til, at der er stillet en række nye, skrappe krav til de to danske, statsgodkendte organisationer bag adoptionerne.

Kravene skal opfyldes, for at myndighederne vil tillade, at trafikken fortsætter:

DanAdopt og AC Børnehjælp har fået forbud mod at udbetale kontanter til transportudgifter til de afrikanske forældre, som afgiver deres børn til danske adoptivforældre.

De har fået forbud mod at medvirke til at betale løn til etiopiske embedsmænd hos de myndigheder, som godkender adoptionssagerne.

De skal for fremtiden selv tage ansvaret for, at etiopiske forældre, som afgiver deres børn, får den fulde sandhed: at de giver børnene fra sig, fuldstændig og permanent.

De to danske organisationer får også pligt til at gøre mere for at finde ud af, præcis hvor gamle børnene er.

Begge organisationer har lovet at opfylde kravene.

521 børn til Danmark før reglerne blev strammet
Siden Adoptionsnævnets første rejse til Etiopien i 2004, da lokale myndigheder i Addis Abeba formodede, at politiet i byen handlede med børn, er 521 etiopiske børn hentet af danske adoptivforældre, før de danske myndigheder nu har strammet reglerne.

Kontorchef Trine Hede siger, at mange af de etiopiske adoptionssager er blevet gransket af Adoptionsnævnet og Ankestyrelsen efter tegn på uregelmæssigheder, men foreløbig er man ikke stødt på sager, som var »fuldstændig humbug«:

»Vi har haft tilsynssager med bekymrende oplysninger om adoptioner fra Etiopien. Så har vi bedt organisationerne om forklaringer. Enten kan det forklares, så vi bliver betrygget i, at der ikke er systematiske problemer – eller også må vi sige, at det her går ikke. Der har været eksempler på, at der er givet falsk vidneforklaring for retten i forbindelse med godkendelse af adoptionen, men vi er ikke stødt på tilfælde, hvor et barn reelt ikke var frigivet af sine biologiske forældre til adoption«, siger Trine Hede.

LÆS OGSÅAdoptionens historie: Børn er blevet en mangelvare

Trine Hede understreger, at det er DanAdopt og AC Børnehjælps ansvar, at adoptionerne går rigtigt for sig. De danske myndigheder kan kun udføre stikprøvekontrol.

»Organisationerne er jo i landet dernede, de skal have fingeren på pulsen hele tiden om, hvad der foregår. Vi indskærper hele tiden for organisationerne, at de kun kan være i Etiopien, så længe de ikke er det mindste i tvivl om, at adoptionerne foregår på et legalt grundlag. Hvis der er bekymringer eller rapporteringer om uregelmæssigheder, er organisationerne forpligtet til at orientere de danske myndigheder«, siger Trine Hede.

Skandalerne
Verden har de seneste år set mange eksempler på, at adoptioner til barnløse par i vores rige del af verden er blevet en så god forretning for mellemmændene, at nogle af dem fristes til ulovligheder.

Guatemala havde verdensrekord i at adoptere børn ud af landet, især til USA, indtil det i 2007 blev afsløret, at der foregik handel med spædbørn, og myndighederne standsede adoptionerne i to år for at bringe området under kontrol.

I 2008 opdagede adoptivforældre i bl.a. Canada, at de etiopiske børn, som de havde adopteret som forældreløse, havde levende forældre og søskende i Etiopien. Børnenes papirer var blevet forfalskede af en canadisk adoptionsorganisation.

I 2009 gentog historien sig på Samoa: Dusinvis af børn fra Stillehavsøen blev adopteret til amerikanske par, som af formidlerne fik at vide, at børnene var blevet forladt af deres forældre. I virkeligheden var børnene blevet franarret deres biologiske forældre, som troede, at børnene ville komme tilbage.

Efter jordskælvet i Haiti i 2010 blev 10 amerikanere arresteret, da de forsøgte at bringe 33 børn til et børnehjem i Den Dominikanske Republik, hvorfra det var planen at adoptere dem til USA.

Danske myndigheder: Det er organisationernes ansvar
Mens disse historier kørte i internationale medier, accepterede myndighederne i Danmark, at 39 børn (2007), 92 børn (2008), 125 børn (2009) og 117 børn (2010) blev adopteret fra Etiopien til Danmark, selv om der kunne rejses tvivl om, hvordan og hvorfor børnene var havnet på de børnehjem, hvorfra DanAdopt og AC Børnehjælp formidlede dem videre.

Trine Hede, kunne I ikke af forsigtighedsgrunde have stoppet adoptionerne, indtil I kunne være sikre på, at alt gik ordentligt til?

»Det kunne man godt have gjort. Men det er i første række organisationernes ansvar, og de stod inde for, hvad der foregik. Og hverken når vi selv gennemgik sager, eller når vi talte med vores internationale netværk og med FN’s børneorganisation Unicefs repræsentanter i Etiopien, kom der ting frem, som gav os konkrete grunde til at stoppe formidlingen. Vi hører fra vores kontakter i USA eksempler på, at mellemmænd betaler penge til fattige etiopiske familier, men vi er ikke stødt på det hos DanAdopt og AC Børnehjælp«, siger Trine Hede.

LÆS OGSÅAmys mor gav sine børn væk af kærlighed

»Man skal huske på, at de danske organisationer er underlagt en lang række regler og et væsentligt mere skærpet tilsyn end organisationerne i en række andre lande på verdensplan. I Danmark er det – modsat mange andre lande – forbudt som forældre at gennemføre adoptioner på egen hånd eller eventuelt med hjælp fra en privat mellemmand«.

»Så længe ingen har kunnet påpege systematiske problemer, og organisationerne lægger hovedet på blokken for, at alt er i orden, så har der ikke været anledning for os til at sige, at det tror vi ikke på«, siger kontorchef Trine Hede.