Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 31. jul. 2012 KL. 14.58

Dommer afviser igen at fængsle kvindeduo for pornodrab

Også i anden omgang afviste dommer at varetægtsfængsle to kvinder for pornodrab på Vesterbro i København.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet har stadig ingen overbevisende argumenter for påstanden om, at to rumænske kvinder står bag drabet på en polsk mand i en pornobiograf på Vesterbro i København.

Det ligger fast, efter at Københavns Dommervagt i dag - for anden gang - afviste at varetægtsfængsle de rumænske kvinder på 23 og 25 år. Der er ikke såkaldt »begrundet mistanke« om, at de skulle havde dræbt manden, fastslog dommeren.

»Min klient græder og er meget lykkelig. De er begge helt opløst«, siger advokat Lone Refshammer, der er forsvarer for den 25-årige rumæner.

De to piger er stadig sigtet
Politiet sigter stadig de to kvinder, men valgte alligevel ikke at kære kendelsen om løsladelse til landsretten.

De to kvinder troppede op i Dommervagten i hjemmefutter og tøj fra Københavns Fængsler - et sted, de altså nu kan sige farvel til.

»De får nu deres tøj, og så ved jeg ikke, om de tager hjem til Rumænien eller bliver her i København«, fortæller forsvarsadvokaten.

Polak fundet dræbt i pornobiograf
Den 28-årige polak Leszek Przytarski blev fundet død i pornobiografen Play House på hjørnet af Vesterbrogade og Oehlenschlægergade i København torsdag kort før klokken 18.30.

Her blev han dræbt med knivstik i halsen og i brystet.

Han gik ifølge politiet ind i biografen klokken 17.45 og er altså blevet dræbt inden for cirka 40 minutter, hvorefter han blev fundet af biografens personale.

Kvinderne er sigtet for at have planlagt drabet i forening, men de har fra første færd nægtet sig skyldige.

Politiet har fået flere henvendelser fra borgere i sagen, men det har altså ikke kunne bruges som bevis mod kvinderne, når det kommer til beskyldningen om, at de skulle have stukket ham ihjel i pornokabinen.

ritzau