Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 4. aug. 2012 KL. 20.55

Dræbersnegle og andre umulige dyr koster samfundet kassen

Der bruges milliarder på at bremse dræbersneglene - ofte uden effekt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er ikke kun den enkelte haveejer, der kan føle det som et sisyfosarbejde at bekæmpe dræbersnegle.

Også offentlige myndigheder har meget svært ved at bremse invasive arters fremmarch.

Ifølge den seneste opgørelse (2008) fra EU-kommissionen koster de invasive arter årligt EU op mod 13 milliarder euro (næsten 100 milliarder kroner). Kommissionen understreger, at tallet er meget underestimeret, fordi mange af medlemslandene først lige er begyndt at beregne udgifterne.

LÆS MERE Norsk kommune betaler 200 kr. for et kilo dræbersnegle

I Danmark findes der ingen nyere tal, men i 2002 brugte stat, amt og kommune årligt omkring 20 millioner kroner og 30 årsværk, og det tal er ifølge Naturstyrelsen ikke blevet mindre siden.

Tallene indregner ofte kun det offentliges indsats og medtager for eksempel sjældent alle de afgrøder, som invasive svampe destruerer.

Det samme gælder de ekstra sundhedsafgifter, der følger med de fremmede: Den asiatiske tigermoskito, der nu er i Sydeuropa, har eksempelvis mindst 22 vira med ind, herunder dengue-feber.

Hertil kommer, at de invasive ødelægger et lands naturlige biodiversitet i et omfang, der kun matches eller overgås af tab af levesteder og klimaændringer. Dermed fordyrer de EU’s bestræbelser på at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed.

Umuligt at vinde kamp
Selv om EU har bekæmpet invasive arter systematisk siden 1992, kommer der stadig flere.

HAVERÆDSEL Bestanden af dræbersnegle er eksploderet

Heller ikke her er der præcise tal, men ifølge European Network on Invasive Species (Nobanis) var der i tiåret 2000-2010 6.476 invasive og andre introducerede arter alene i Nordeuropa – en stigning på godt fire procent i forhold til tiåret før. Og det i en periode, hvor man har skruet op for bekæmpelsen.

»Det bemærkelsesværdige er, at selv om vi er blevet langt mere opmærksomme på problemet og gør langt mere ved det, synes stigningen at fortsætte«, siger Christina Nielsen fra Nobanis’ sekretariat.

LÆS ARTIKEL Dræbersnegledræberen Lars foretrækker spartlen som mordvåben

Dræbergoplen
Årsagen er primært øget globalisering med langt mere handel over grænserne, hvor planter og dyr kan være blinde passagerer på for eksempel skibe eller lastbiler.

Og så har det varmere klima gjort det muligt for flere invasive arter at overleve på steder, hvor det før var for koldt.

Det gælder blandt andet dræbersnegl og den såkaldte dræbergople, der har været her i flere omgange, men først for alvor har bidt sig fast i de seneste år.

»Dræbergoplen og den sortmundede kutling er eksempler på, at det er meget svært, og ofte umuligt, at vinde kampen mod invasive arter, der lever i havet. Og selv om der gøres effektive lokale indsatser på for eksempel mink og bjørneklo, bliver de arter heller aldrig udryddet fra Danmark«, siger Christina Nielsen.