Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 7. aug. 2012 KL. 18.32

Dele af brændende sportshal styrter sammen

En sportshal i Vig på Sjælland står i flammer. En person er kommet på hospitalet med røgforgiftning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En voldsom brand hærgede tirsdag eftermiddag sportskomplekset Odsherred Hallen på Ravnsbjergvej i Vig i Odsherred. Sidst på eftermiddagen er slukningsarbejdet fortsat i gang, og dele af bygningerne styrtet sammen.

Det oplyser vagtchef Michael Hansen, Midt- og Vestsjællands Politi.

Alarmen hos politiet og brandvæsnet lød klokken 14.42, og de første meldinger fra stedet gik på, at branden var meget voldsom, og at hele hallen var overtændt.

LÆS OGSÅ Sjællandsk sportshal står i flammer

Ingen personer befinder sig i den brændende sportshal, men en person er blevet kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning.

Brandfolk fra Odsherred Brandvæsen har fået hjælp til slukningsarbejdet fra Falck og Beredskabsstyrelsen. Det har blandt andet været nødvendigt med flere vandvogne for at skaffe vand nok til at slukke den voldsomme brand.

Brandårsag ukendt
Ifølge vagtchefen ventes brandfolkene først at have fået bugt med flammerne ud på aftenen.

Hallerne i Vig består af en idrætshal og en svømmehal med tilhørende mødelokaler og cafeteria. Anlægget bruges om dagen af Vig Skole og om aftenen af forskellige foreninger.

Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen, for eksempel om branden kan være påsat.

ritzau