Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 14. aug. 2012 KL. 14.13

To mænd tiltalt for at slå, sparke, trampe på og kvæle mand på Stevns

Beviserne er stærke nok mod to mænd i sagen om drabet på en 22-årig mand på Stevns, mener Statsadvokaten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

To fængslede mænd på 27 og 33 år dræbte Anders Mark Hansen på Stevns 2. marts i år.

Det mener Bitte Dyrberg, Statsadvokaten for Midt- Vest og Sydsjælland og Lolland og Falster, som nu har tiltalt de to mænd for manddrab.

Mændene har ifølge anklageskriftet »i forening eller efter fælles forudgående forståelse« dræbt Anders Mark Hansen ved »slag, spark og tramp mod kroppen og hovedet«.

Ofret blev kvalt
Samtidig har de to mænd kvalt offeret »ved omsnøring af halsen med plasticstrips eller lignende eller hængning« mener anklageren.

Den 27-årige mand erkender, at han så mordet. Politiet mener, at det var den 27-årige, der kørte bilen, da han og den 33-årige kørte mod Fællesskoven, hvor drabet fandt sted.

Desuden fremgår det, at »der er sikkerhed for«, at den 27-årige var på gerningsstedet, da Anders Mark Hansen blev slået ihjel under »den voldsomme voldsudøvelse«.

De to tiltalte kender hinanden
Politiet har desuden oplyst, at de to tiltalte i Stevnsagen kender hinanden.

Begge de tiltalte har tidligere nægtet at have kvalt Anders Mark Hansen og at have slået ham i hovedet.

Sagen skal foregå ved Retten i Roskilde. Det er endnu uvist hvornår.

ritzau