Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 16. aug. 2012 KL. 13.06

Nu er det badevejr, og så pakker livredderne sammen

Livreddernes sæson i Nordsjælland slutter på søndag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Temperaturerne stiger i løbet af denne uge så meget, at årets største badeweekend er lige om hjørnet.

Samtidig pakker livredderne på de danske strande sammen. Sæsonen er slut - badevejr eller ej. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I Nordsjælland er det Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, der sender livreddere ud på strandene, og her slutter sæsonen på søndag, når temperaturen spås at nå op mellem 25 og 30 grader.

Livreddere prøver gennem sæsonen at vejlede folk
»Det er selvfølgelig brandærgerligt, men i sæsonen prøver vi at klæde folk på til at bade ved at minde dem om ikke at bade alene, at de skal svømme langs med stranden o.s.v.«, siger sekretær for kystlivredningstjenesten, John Mogensen.

Det er tidligere sket, at livredder-sæsonen i Nordsjælland er blevet forlænget, fordi der var udsigt til decideret hedebølge fra midt i august.

»Efter to dage begyndte det så at sile ned, men det kunne være superlækkert med livredning fra 1. juni til 1. september«, siger John Mogensen til Frederiksborg Amts Avis.

Et spørgsmål om penge
Det er imidlertid et økonomisk spørgsmål, om det kan lade sig gøre at udvide livreddernes sæson, og det bliver i givet fald de nordsjællandske kommuner, der skal finde penge til en længere sæson.

En mulighed kunne være udelukkende at sende livredderne ud i weekenderne frem til 1. september, men her peger John Mogensen på, at det vil øge risikoen for hærværk mod livredder-tårnene på hverdagene, hvor de så vil stå tomme.

nyheder@pol.dk