Det er ikke kun de almennyttige boligselskaber og deres beboere, der bliver lagt ned økonomisk, når et stigende antal lejere bliver sat på gaden.

Det samme gør kommunerne.

For ud over den menneskelige tragedie er det en økonomisk bombe, når borgere bagefter skal have kommunens hjælp til at finde et nyt sted at bo.

Derfor skal kommunerne i langt højere grad have mulighed for at betale huslejen for de beboere, der risikerer at blive sat på gaden.

LÆS OGSÅ Lejere må betale fattiges efterladte regninger

Det mener Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), der vil have lovgivningen ændret, så kommunerne i højere grad kan træde til med kontanter i akutte krisesituationer.

»Vi kan jo se, at det i mange tilfælde er langt dyrere at genhuse de borgere, der bliver sat på gaden, end at hjælpe dem med at betale huslejen, så de kan blive boende Derfor mener vi, at de kommunale socialrådgivere skal have en mulighed for at træde til og hjælpe med at betale huslejen, hvis en borger er kommet bagud. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil give en synlig kommunal besparelse, og samtidig kan vi hjælpe en gruppe borgere, der i forvejen har det svært«, siger Frank Jensen.

Genhusning for 188.000 kroner
Det kan være endog meget bekosteligt for kommunerne at genhuse udsatte borgere. Københavns Kommune har eksempelvis oplevet at betale 188.000 kroner for at genhuse en enlig mor med to børn i tre måneder på et krisecenter.

For de penge kunne kommunen have betalt en gennemsnitlig husleje på godt 6.000 kroner i et almennyttigt boligselskab i 30 måneder – eller to et halvt år.

Og der er flere eksempler på dyre løsninger. Genhusningen af en voksen i tre måneder på et herberg koster 122.000 kroner. Mens genhusningen af en enkelt voksen i et krisecenter i tre måneder koster 93.000 kroner.

»Den voldsomme stigning, vi ser i udsættelserne, er jo en dybt ulykkelig situation for alle parter; for de familier, der bliver sat ud af deres lejligheder, for de boligselskaber og beboere, som må betale regningen, og for de kommuner og skatteborgere, som må betale de dyre genhusninger«, siger overborgmesteren.

Ikke en gavebutik
Frank Jensen understreger, at den kommunale huslejestøtte ikke på nogen måde er tænkt som en gavebutik.

støtte.  Det kan ofte betale sig for kommunerne at punge ud med huslejen for beboere, der ellers risikerer at blive sat på gaden. Så giv os den mulighed, lyder appellen fra Frank Jensen (S). Foto: Thomas Borberg Pengene skal tilbage i kommunekassen via passende afdragsordninger med de borgere, der får en hjælpende hånd.

Og for at undgå enhver form for spekulation og snyd med den kommunale velvilje skal kommunen have mulighed for at tilbageholde kontanthjælp eller andre sociale ydelser, hvis ikke afdragsordningen fungerer.

»Det er og bliver den enkelte borgers ansvar at betale sin regninger, det skal vi ikke lave om på. Og vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at gardere os mod snyd«, siger overborgmesteren.

Efterlyser national strategi mod fattigdom
Københavns Kommune har oplevet en stigning på ikke mindre end 78 procent i antallet af udsættelser.

Kommunens gennemgang af de mange udsættelsessager viser, at det især er folk på overførselsindkomster, der bliver ramt. Det er typisk borgere, der også før udsættelsen har haft usikre boligforhold.

LÆS OGSÅFattigdanmark: Flere og flere smides ud af hus og hjem

Og så er det unge, der er flest af i statistikken, selv om der også er en del børnefamilier, der bliver sat ud af boligen, fordi de ikke kan betale huslejen.

»Det, vi ser i disse år, er noget, de fleste af os forbinder med 1920’erne, hvor familier blev sat på gaden med deres indbo. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at vi har så mange unge mennesker og familier, der bliver sat ud. Jeg håber, og jeg vil opfordre regeringen til at tage vores forslag med i lovprogrammet for den kommende folketingssamling, så vi lader socialrådgiverne bruge deres faglighed til i hver enkelt sag at vurdere, hvordan vi bedst hjælper borgerne uden at skyde os selv i foden i økonomisk forstand«.

Frank Jensen efterlyser en national strategi mod en moderne fattigdom.

»Det er dybest set ligegyldigt, hvem af os der har ansvaret, og hvem der skal betale regningen. For det vigtigste er, at vi arbejder tæt sammen for at løse et meget stort problem«, siger han.