Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. aug. 2012 KL. 00.07 opdateret 19. aug. 2012 KL. 00.14

Kæmpe tagbrand er under kontrol

Alle 57 beboere slap ud af brændende ejendom i tide.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En voldsom brand hærger en etageejendom i det vestlige Aalborg.

Kort før midnat fik brandvæsenet kontrol over ilden, men det brænder stadig, fortæller beredskabschef Jørgen Pedersen til Ritzau.

Ilden brød ud i en ejendom, der ligger på Poul Buås Vej og Henning Smiths Vej. Ifølge politiet er alt disponibelt mandskab udkommanderet i forbindelse med branden.

En kørt på hospitalet
Politiet har evakueret folk i ejendommen og i området omkring ejendommen. Én er blevet kørt på hospitalet, fortalte Nordjyllands Politi tidligere på aftenen til politiken.dk.

»Vi har evakueret fem opgange, og én er kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning. Alle personer skulle være ude af bygningen«, lød det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.

LÆS OGSÅVoldsom tagbrand er ude af kontrol

Første melding gik på, at der var tale om en seksetagers ejendom, men ifølge politiet drejer det sig om en fireetagers ejendom.

»Der er intet tilbage af bygningen øverst. På fem minutter var der flammer over alt på taget af hele blokken«, skriver Maria Hermansen, der luftede hund i området, til politiken.dk.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 22.01. Årsagen er endnu ukendt.

Politiken.dk-læser Jesper Ottosen har fanget branden på video.

Se videooptagelse af branden