En skandale af mindst samme omfang som Boneloc-sagen kan være undervejs i det danske sundhedsvæsen.

Professor i gynækologi på Herlev Sygehus Gunnar Lose advarer mod syntetiske 'net', som mange hundrede danske kvinder med nedsunket underliv har fået indopereret. De skal typisk afhjælpe fødselsskader ved at sikre, at livmor og blære ikke falder ud af skeden.

I Ugeskrift for Læger kalder han metoden for »en tikkende bombe«, fordi komplikationerne ved nettene, såkaldte mesh-implantater, kan være yderst alvorlige - i enkelte tilfælde dødelige. Alligevel undlader lægerne at orientere patienterne om risikoen.

»Internationale opgørelser viser, at hos 10 procent skærer nettet sig igennem til skeden, og 10 procent får smerter ved samleje. Det er mange«, siger Gunnar Lose til Ritzau.

»I sjældne tilfælde opstår der hul til tarmen eller urinvejene. Sker det, kan det ende med, at kvinden dør«, siger han.

20-25 tilfælde er for mange
Allerede i 2010 påpegede han og andre læger, at de danske sundhedsmyndigheder manglede overblik over, hvilken type net der bruges på sygehusene og hvor ofte patienterne rammes af komplikationer.

Siden har Gunnar Lose til møder i først Lægemiddelstyrelsen og siden Sundhedsstyrelsen opfordret til, at sygehusene indskærpes, at de skal indrapportere skader og bivirkninger, uden at der er sket noget.

»Jeg er blevet mødt med ligegyldighed og arrogance på møderne. De har ikke gjort deres arbejde godt nok«, siger Gunnar Lose og henviser til, at han selv har indberettet 20-25 komplikationer fra andre sygehuse.

»Men jeg har ikke set et eneste tilfælde, hvor stamsygehuset, der har lavet komplikationen, har indberettet, som de skal«, siger han.

Patienternes sikkerhed er i fare
Når Gunnar Lose frygter, at der forude venter en skandale af samme omfang som Boneloc- og senest DePuy-hofteproteserne, skyldes det, at nettene, ligesom hofteproteserne, frit kan markedsføres.

Producenten skal blot godtgøre, at de ligner noget, der allerede er på markedet.

»Når medicinsk udstyr kan komme på markedet, uden at der foreligger kliniske data, kræver det en ekstraordinær overvågning både fra lægerne og myndighedernes side. Den overvågning har vi ikke, og derfor er patienternes sikkerhed i fare«, siger Gunnar Lose.