Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. aug. 2012 KL. 10.53 opdateret 22. aug. 2012 KL. 12.12

Sigtet i skudsag: »Skyd! Det er ham, der har stukket din onkel«

Politiet forventer flere anholdelser efter drabsforsøg og uro i Vollsmose.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det var to brødre, der søndag aften blev angrebet af en større gruppe mennesker på torvet i Vollsmose under den muslimske eid-fest.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør i retten I Odense, hvor to mænd er fremstillet for drabsforsøg.

Den ene af brødrene, en 26-årig mand, blev ved angrebet ramt af både skud og knivstukket. Senere på aftenen forsøgte en stor gruppe mænd at få ham udleveret fra skadestuen på Odense Universitetshospital.

LÆS OGSÅTo mænd sigtes for drabsforsøg i Vollsmose

En af de sigtede for drabsforsøg, en 26-årig mand, er i grundlovsforhør for lukkede døre. Politiken.dk's reporter på stedet fortæller, at de to sigtede bliver fremstillet én efter én af hensyn til efterforskningen.

»Anklageren ønsker lukkede døre, da politiet eftersøger flere navngivne personer i forbindelse med drabsforsøgene«, lyder det i retten.

Den 26-årige er sigtet blandt andet på baggrund af, at han til eid-festen skulle have råbt »Det er ham, der har stukket din onkel, skyd ham!« kort før, at det 26-årige skudoffer blev ramt af skud.

Flere grundlovsforhør venter
Mens grundlovsforhøret af den anden af de to, der er sigtet for drabsforsøg, begynder, hersker der ro og orden både i og uden for retten.

I rettens sale er kun pressen mødt talstærkt op. Uden for rettens døre fylder politiet gadebilledet. Der er ro og orden som på enhver anden onsdag formiddag foran byretten på Albanigade, fortæller politiken.dk's reporter på stedet.

LÆS OGSÅPolitiet eftersøger to personer efter stormløb på skadestue

Foreløbigt har en 19-årig nægtet sig skyldig i vold, trusler og uorden på Odense Universitetshospitals skadestue.