Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. aug. 2012 KL. 21.45

Kraftig brand på sjællandsk skole

Der udbrød onsdag aften en kraftig brand på VUC Vestegnen i Vallensbæk. Branden er under kontrol.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er udbrudt en kraftig brand på VUC Vestegnen i Vallensbæk. Det oplyser Københavns Vestegns Politi, som samtidig fortæller, at branden nu er under kontrol.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.14 onsdag aften, og det er fortsat sparsomt med oplysninger.

»Vi er ude til en brand i øjeblikket på en adresse, der hedder gymnasievej 10 i Vallensbæk. Da vores biler kommer ud, der brænder det meget kraftigt, men det skulle være under kontrol nu«, siger vagtchef Henrik Andreasen fra Københavns Vestegns Politi.

Brandårsag ukendt
Der er en del mennesker forsamlet ved branden, men det har ikke været nødvendigt for politi og brandvæsen at evakuere nogen i forbindelse med branden. Det er endnu alt for tidligt at fastslå brandårsagen.

»Hvordan og hvorfor ved vi ikke endnu«, siger han.

Brandslukningen er stadigvæk i gang på adressen.

ritzau