Bag store parabolbeklædte betonklodser ligger en oase. Grønne plæner, rekreative legepladser og søer. Intet vidner om lovløshed og våbenkampe. En afbrændt scooter i grøftekanten afslører alligevel, at vi ikke går en tur i hvilken som helst park. Navnet er Bøgeparken. En af Danmarks mest berygtede parker for tiden.

Bilal Al-Issa føler sig stemplet. Han er 25 år, palæstinenser, flygtning fra Libanon og Vollsmose-beboer. Han er også universitetsstuderende, pædagogmedhjælper og ungdomsboksetræner.

Forleden var han i Go’ Morgen Danmark og debattere med Trine Bramsen (S). På vej hjem i toget, ville to kvinder gerne fortsætte debatten. Hvorfor gør I sådan noget, ville de vide.

»Man prøver at gøre noget godt for samfundet, men så er der nogen, der laver lort, og så er det ikke godt nok. Vi er trætte af at blive stillet til ansvar for andres handlinger. Jeg føler mig meget stemplet«, siger han.

Et dovent tivoli blev til krigszone
Ved det mennesketomme torv i Bøgeparken står et par slidte tivolivogne dovent hen. Slikpapir er drysset ud over den hullede asfalt, og lidt konfetti er trampet godt ned i jorden. Det vidner om en fest, der i flere år har været områdets højdepunkt.

»Nu er stemningen meget trykket herude. Normale situationer bliver hurtigt anspændt - folk samler sig egentlig mest på grund af nysgerrighed, men det bluser hurtigt op. Og det kan godt misforstås. Lige nu er det sådan. Desværre«, siger han.

Det er selve skyderierne til eid-festen, hvor både kvinder og børn var til stede, der trykker folk i området. Beboerne følte sig ifølge Bilal Al-Issa angrebet, fordi deres familiers liv blev sat på spil den aften, hvor to mænd udefra dukkede op til festlighederne.

Den efterfølgende episode, hvor mellem 60 og 80 mennesker stormede Odense Universitetshospitals skadestue, er der bred enighed om, var uacceptabel.

»Der er ingen, der bifalder det, der er sket. Folk var vrede – derfor tog de ind på skadestuen – men der er ikke nogen, der bifalder det, de gjorde. Det er uacceptabelt«, siger Bilal Al-Issa.

Politikernes forslag er ikke vejen frem
I sit studiejob som pædagogmedhjælper har han talt med mange af de børn, som på skudaftenen sad fast i karruseller, mens der blev skudt omkring dem.

»Mange af børnene er chokeret. Der er ingen, der har tilbudt dem nogen former for krisehjælp, som personalet på sygehuset blev. Det forstår jeg ikke«, siger han.

Han forstår alligevel godt, at fokus har været på sygehuset.

»Selv i krigszoner er sygehuset helligt. Selvfølgelig skal man heller ikke storme det her«, siger han.

Bilal har fulgt de seneste dages forslag om indgriben i Vollsmose.

Han er ikke tilhænger af mange af dem. Heller ikke forslaget om at folk skal kunne få at vide, hvem der har zoneforbud i området, og så kontakte politiet når de ser dem.

»Jeg tror ikke, at et offentligt zoneforbud er en løsning. Beboerne bryder sig ikke om at skabe et overvågningssamfund. Et stikkersamfund. Mange kommer jo eksempelvis fra Syrien og er flygtet fra overvågningen. Jeg ville ikke selv benytte mig af det. Jeg er ikke ansat til at holde øje med, hvad folk laver. Selvfølgelig kun hvis der sker noget kriminelt«, siger han.

Han tror heller ikke, at det vil hjælpe at smide de problemramte familier ud af Vollsmose.

LÆS OGSÅMinistre: Voldsfamilier skal ud af Vollsmose

»Hvis de bliver smidt ud, hvad er det så, der forhindrer dem i at komme tilbage og besøge deres venner? De kan jo bare tage deres biler og komme herud«, siger han.

Bokseklubben giver disciplin
En skinger klokke skærer gennem den tykke luft med lugten af drengesokker og teenagesved. Træningsrunden er slut i den meget lokale bokseklub. 'Olympia 2' kalder de sig. De er en søsterklub til bokseklubben Olympia, der ligger i Odense midtby.

»Her kan drengene selv cykle til træning. Og de kommer – hver gang. Jeg tror virkelig, at de lærer noget om disciplin her. De lytter til os trænere«, siger Bilal Al-Issa.

LÆS OGSÅVollsmose-projekt får dumpekarakterer

trofaste.  Drengene i 'Olympia 2' kommer hver gang, der er træning. Hver gang. Foto: Mie Raatz Han har nogle gange taget et par af drengene i smådumheder i området.

»Så tager jeg en snak med dem, om hvad de har gang i, og sender dem hjem. De lytter til os trænere. Den respekt, de har i træningslokalet, tager de med sig ud«, siger han.

Han er selv kommet her, siden han var 8 år. Drengene, der træner, er alle mellem otte og tolv år. De kommer her to gange om ugen.

»Der er både palæstinensere, tyrkere, kurdere, somaliere, serbere og libanesere. Derfor er vi nødt til at tale dansk hele tiden«, griner Bilal Al-Issa.

Bøgetorvet sitrer i stilhed
På Bøgetorvets parkeringsplads er der ikke andet tilovers end dovne blikke og små nik. Drengene, der holder til her, er vant til pressen i disse dage. Udover en nærbutik og en slagter, er der ikke meget liv at spore foruden drengene og deres biler.

»Normalt er her mere liv. Flere børnefamilier. De holder sig inde de her dage, de er bange for, hvad der skal ske«, siger Bilal Al-Issa.

En politibil tager en runde på stierne. Heller ikke den tiltrækker meget opmærksomhed. Beboerne er vant til det. Da patruljebilen krydser torvet, stopper et par mænd den. De vil vide, om der snart sker noget med de anholdelser, politiet har varslet.

LÆS OGSÅPolitiet forventer flere sigtelser efter angreb på skadestue

Straks samles en flok 8-10-årige drenge omkring bilen.

»Vil du fange mig?«, råber en dreng på løbehjul til betjenten, der nu er stået ud af bilen. »Nej«, griner han. »Du er jo ikke kriminel«. »Nej, men jeg er stærk«, kvitterer drengen.

De ældre hætteklædte drenge holder sig i grupper i baggrunden. Nogle har bundet tørklæder om deres ansigter.

»Folk er på mærkerne. Sker der noget, hvad sker der, hvornår sker det?«, fortæller Bilal Al-Issa.