Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 25. aug. 2012 KL. 03.00

Nabovrede forhindrer mere støj fra metroanlæg

Efter voldsomme naboklager har kommunen afvist Metroselskabets ønske om at udvide.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print


Metroselskabet må skride ind over for sin entreprenør

Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester

Metroselskabet skøjter hen over sikkerheden og støjgrænserne på flere af byens 21 byggepladser, og naboernes kritiske røster ser nu ud til at blive hørt.

I forsommeren ansøgte det kommunalt og statsligt ejede metroselskab Københavns Kommune om dispensation til at udvide arbejdstiden og overskride det tilladte støjniveau på fem byggepladser i byen.

Men efter en borgerhøring, hvor naboerne har tordnet mod udsigten til at blive udsat for ekstra støjende arbejde på hverdage og om lørdagen, har kommunens Center for Miljø givet afslag på alle ansøgningerne.

Sideløbende har kommunen indført skærpet tilsyn med byggepladserne og politianmeldt Metroselskabet for at overskride de tilladte støjgrænser. Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) frygter, at Metroselskabet og dets italienske entreprenør Salini er i gang med at undergrave borgernes opbakning til metroen.

LÆS OGSÅMetroen misinformerer butiksejere for at slippe for erstatningssager

»Det er rigtig ærgerligt, at det store prestigeprojekt, der vil løfte hele byen, bliver undergravet af noget, som burde været blevet håndteret for længe siden. Hvis entreprenøren kunne leve op til aftalerne omkring larm på byggepladserne og var mere lydhør over for sikkerhedsforanstaltninger, havde vi haft en helt anden situation«, siger Ayfer Baykal.

På grund af naboklagerne har hun indkaldt Metroselskabets direktør og bestyrelsesformand til et møde på rådhuset.

»Metroselskabet må skride ind over for sin entreprenør og sikre, at der bliver strammet op, og at aftalerne bliver overholdt. Vi skal alle sammen være her, og i bund og grund handler det for naboer om retten til at lægge deres barn til at sove og spise aftensmad med deres familie, når den værste larm er væk«.

Lørdagsbyggeri begrænses
Ud fra et ønske om at få anlægsprojekter hurtigere gennemført i byen har Borgerrepræsentationen samtidig lagt op til at ændre forskriften for bygge- og anlægsarbejde, så arbejdstiden for støjende og støvende byggearbejde udvides med en time på hverdage til klokken 19.00 og om lørdagen mellem 8.00 og 17.00.

Men efter en høringsrunde, hvor naboer har udtrykt frustration og frygt for yderligere støj, vil forvaltningen tage højde for kritikken i indstillingen til politikerne:

»Man kunne forestille sig, at høringssvarene vil give anledning til, at der ikke bliver tale om en fuld arbejdsdag lørdag, og at de værst støjende byggeaktiviteter stadig ikke må være om lørdagen«, siger Hanne Damsted Vilsbøll, områdechef i Center for Miljø.

LÆS OGSÅVesterbro-borger inden støjhelvede: Jeg vil have mulighed for at komme væk

Kommunens lydhørhed over for naboerne vækker glæde i Nørrebro Lokaludvalg, som har frygtet for værre støjgener end dem, der allerede opleves:

»Vi bor i en tæt bebygget bydel, og forskriften er indrettet med hensyn til det. Vi er stærkt uenige i, at man kan lave meget mere støjende arbejde, så hvis politikerne forbedrer forskriften, er det fornuftigt ud fra borgernes synsvinkel«, siger formand Kim Christensen, der også er svært tilfreds med, at Metroselskabet har fået afvist sine dispensationsansøgninger.

Til gengæld er modviljen mod de udvidede arbejdstider en torn i øjet på Metroselskabet.

»Alt andet lige vil en mulighed for udvidet arbejdstid betyde, at det pågældende arbejde på den enkelte byggeplads kan færdiggøres hurtigere«, siger teknisk direktør Erik Skotting, der kun har villet svare på Politikens spørgsmål skriftligt via mail.

LÆS OGSÅBorgmester kræver nyt metroklagesystem

Sagen kort

Metro tromler borgerne

Politiken har i sommer beskrevet, hvordan København oplever butiksdød som direkte konsekvens af byens 21 metrobyggepladser.

Metroselskabet har vildledt naboer og erhvervsdrivende om deres ret til erstatning.

Samtidig er der blevet sat spørgsmålstegn ved klageinstansen Ekspropriationskommissionens uvildighed. Således er der sammenfaldende interesser mellem kommissionen og ejeren af Metroselskabet - Københavns Kommune, staten og Frederiksberg Kommune.



»Det er en forudsætning for byggeriet af Cityringen, at der skal udstedes dispensationer vedrørende støjkrav og arbejdstider. Dette skyldes, at enkelte arbejder ikke kan gennemføres inden for de normale rammer for byggearbejde. Dette var allerede forudsat i de miljøvurderinger, som er tiltrådt hos selskabets ejere, og som blev foretaget forud for beslutningen om at bygge Cityringen«, skriver han.

Er jeres ønske om at inddrage lørdage og udvide støjniveauerne udtryk for, at anlægsprojektet er forsinket?

»Nej. Den planlagte åbning i slutningen af 2018 er fortsat gældende«.

I er indkaldt til krisemøde på rådhuset med fokus på, at I får styr på jeres entreprenør. Hvad er din kommentar til kritikken?

»Der er ikke tale om et krisemøde, men et møde, der har været planlagt i et stykke tid. Vi har løbende en god dialog og et godt samarbejde med vores ejerkreds om fremdriften i arbejdet på Cityringen og vores rolle som bygherre«, skriver den tekniske direktør.