Regeringens vandplaner er talrige gange blevet beskyldt for at være alt for vidtgående statslig indgriben.

Men der er faktisk et miljøproblem, man har glemt at få med: Omkring 150.000 sommerhuse er ikke tilsluttet kloaknettet, og mange af dem udleder derfor toiletspildevand i åer, søer og badevand. Det er en alvorlig mangel, som der bør rettes op på, mener en bred kreds af kritikere.

»I dag bliver de fleste sommerhuse brugt året rundt, og de nedsivningsanlæg, som tager sig af spildevandet, er kun beregnet til, at der bor mennesker i to-tre måneder om året. Derfor ender store dele af spildevandet i vandmiljøet«, påpeger Niels Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Lokale job og øget turisme
Han undrer sig over, at vandplanerne ikke har en strategi for, hvordan sommerhuse uden kloakering inden for en kort årrække kan få stoppet forureningen fra nedsivningsanlæggene – der især er et problem, når grundvandet står højt.

Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij vurderer, at hurtigere kloakering af knap 90.000 af de mest tætliggende huse kan betale sig, fordi det bliver nemmere for myndighederne at opfylde vandplanerne.

Hertil kommer, at det kan skabe 4.000 lokale job og give øget turisme, blandt andet fordi flere badestrande bliver fri for e-coli-bakterier fra menneskelig afføring – og dermed kan få blå flag.

»For en beskeden investering får kommunerne stor gevinst for pengene, og grundejerne får styr på den høje grundvandsstand«, siger Henrik Sjøstedt, chefrådgiver i Grontmij.

Kritik af »tvang« og »overgreb«
En del sommerhusejere mener, at Dansk Byggeri og Grontmij bare forsøger at skabe omsætning til sig selv, og Fritidshusejernes Landsforening kører flere protestsager imod, hvad kritikere kalder »tvangskloakering«, »overgreb« og »en pengemaskine for kommunerne«, som ikke er miljømæssigt begrundet.

Men ofte er det faktisk miljømæssigt begrundet, ifølge miljøorganisationer og uafhængige eksperter.

»Der kan mange steder i landet være betydelige vandmiljøgevinster at hente ved bedre håndtering af sommerhusområdernes spildevand, og det vil helt sikkert blive nødvendigt med det nye klimas mere og kraftigere nedbør«, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN.

Hun henviser til, at specielt fosfor fra afføringen kan belaste naturen; 90 ton fosfor kommer ifølge Grontmij årligt fra nedsivningsanlæggene, fordi grundvandet står for højt. Det er en betydelig ekstrabelastning set i forhold til, at regeringens vandplaner håndterer 210 ton fosfor fra især landbrug og industri.

Slam på marker
Det Økologiske Råd peger på, at kloakering af de tætliggende af sommerhusene også er at foretrække, fordi det er mere driftssikkert end septiktanke og nedsivningsanlæg, og renseanlæggene er opdateret med ny teknik, der ofte også fjerner kemikalier, medicinrester og andre problematiske stoffer.

Hertil kommer, at man ved kloakering kan udnytte næringsstoffer i spildevandet til for eksempel slam på marker.

Lektor Peter Steen Mikkelsen fra DTU er enig i, at der er behov for bedre spildevandsrensning i sommerhusområder. Men som Det Økologiske Råd understreger han, at centralt styret kloakering ikke altid er den bedste løsning: Nogle gange kan innovative lokale løsninger være bedre, også fordi de kan »hjælpe danske cleantech-virksomheder til at kapre markedsandele internationalt«:

»Men generelt undrer det mig, at spildevandshåndteringen i det åbne land og i sommerhusområder endnu ikke har tiltrukket sig særlig stor opmærksomhed i vandplanlægningen. Den store indsats lader venter på sig, formentlig fordi det er dyrt«, siger Mikkelsen.

Andet kloakarbejde på vej
Og netop prisen for kloakering af sommerhusene fremhæves da også af kommunerne og staten som hovedbegrundelse for, at det er lavt prioriteret.

Formand for Kommunernes Landsforenings teknik- og miljøudvalg Martin Damm (V) henviser tillige til, at »der er rigtig meget andet kloakarbejde på vej«.

»Regn- og toiletvand skal adskilles i byer. Der skal klimasikres. Og helårshusene i det åbne land skal kloakeres. Det er krav i vandplanerne og i aftaler med regeringen«, siger Martin Damm.

Han tilføjer, at i de sommerhusområder, hvor grundvandet står højt, eller hvor spildevandet siver ud i vandmiljøet, giver det mening at kloakere hurtigt.

»Men hvis man lavede et generelt krav om hurtigere kloakering af alle sommerhuse, ville der nok blive mangel på rør og rendegravere – og så ville vi risikere at skulle betale overpris«, mener Damm.

Miljøminister Ida Auken (SF) ønsker ikke at kommentere kritikken, men henviser til Naturstyrelsen. Her siger specialkonsulent Mogens Kaasgaard, at det er svært at måle afstrømningen, men at der ifølge styrelsens oplysninger ikke siver særlig store mængder fosfor eller kvælstof ud, fordi »de fleste nedsivningsanlæg renser udmærket«.

»Vandplanerne sigter mod at få mest miljø for pengene, og her er sommerhusene generelt meget dyre og derfor ret langt nede på prioriteringslisten. Det giver mere mening, at vi er ved at tage fat på de helårsboliger i det åbne land, der bidrager langt mere med fosfor og især andre problematiske stoffer til vandløb og søer«, siger Kaasgaard.