Det er både højst usædvanligt og direkte usandt, når Københavns politidirektør, Johan Reimann, siger, at et punkt i straffeloven åbner for, at personen, som lækkede statsminister Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger til BT, har handlet lovligt.

Det mener flere eksperter, Politiken har talt med.

Kritikken kommer, efter at Johan Reimann i Berlingske i går forklarede, at man »sagtens kan sende fortrolige oplysninger, uden at det er uberettiget«.

Undrer sig over tidspunktet
Politidirektøren har efterforsket lækagen i snart et år og henviser til en undtagelse i straffelovens paragraf 152, som siger, at det er lovligt at bryde tavshedspligten, hvis lækagen har »åbenbar almeninteresse«.

Men ifølge Michael Gøtze, som er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er der ingen trykte eksempler i dansk ret på, at reglen nogensinde er anvendt. Og i denne sag mener han slet ikke, den er en mulighed.

LÆS MEREThornings eks-revisor er tavs om homorygte

I morgen starter undersøgelseskommissionen de første afhøringer i det, der kan vise sig at blive den største sag om magtmisbrug siden tamilsagen. Særligt daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og spindoktoren Peter Arnfeldt er i søgelyset. Tidspunktet for politidirektørens udmelding kommer derfor bag på eksperterne.

»Det er i sig selv ret usædvanligt, at en politidirektør kommer med en noget kreativ nyfortolkning af straffeloven i en verserende sag. Det vil overraske mig meget, hvis straffelovens whistleblowerregel kan anvendes, for det er typisk op ad bakke for en politisk rådgiver at gå ind i rollen som whistleblower. Det kræver, at han har et motiv, der også er i samfundets interesse. Det kan jeg betvivle«, siger han.

Den forkerte lov
Ifølge Danmarks førende medieforsker, Oluf Jørgensen, er det ligegyldigt, om personen, der har lækket statsministerens skatteoplysninger, har haft et motiv eller ej.

Det er nemlig ikke straffeloven, der gør sig gældende, som Johan Reimann henviser til, men skatteforvaltningsloven, som beskytter privatlivet, lyder det.

»Hvis personer, der repræsenterer Skat og/eller skattemyndigheder, i øvrigt har lækket oplysninger om skatteborgeres privatøkonomiske forhold til pressen, er det klart en indlysende overtrædelse af tavshedspligten«, siger han.

LÆS OGSÅEkspert: BT kan tvinges til at afsløre sin skattekilde

Oluf Jørgensen var med i Offentlighedskommissionen, da den undersøgte særlige tavshedspligtsregler – også på skatteområdet.

»Offentlighedens interesse legitimerer, at BT offentliggjorde oplysninger fra skattesagen, men den interesse kan ikke legitimere lækage fra personer, der repræsenterer Skatteministeriet eller skattemyndigheder«, siger han.

Kan være lovligt
Politiinspektør Reimann insisterer dog på, at professor Michael Gøtze og medieforsker Oluf Jørgensen tager fejl:

»Jeg er ikke enig i vurderingen. Selv om strengheden af tavshedspligten er stærkere på skatteområdet, kan det godt være berettiget – og dermed lovligt – at videregive fortrolige oplysninger«, siger han.

Hvilke personer der skal drages til ansvar for lækagen, skal Undersøgelseskommissionen forsøge at svare på i en redegørelse, der skal være færdig i foråret 2014.