Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Overblik - Afhøringer i Skattesagskommissionen dag for dag
POLITIK. Centrum i skattesagen er Skat Københavns afgørelse af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag. - Foto: JENS DRESLING
Hvad har vidnerne fortalt Skattesagskommissionen. Her er et overblik.
Seneste Nyt
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Forstå skattesagen på to minutter
Hvem lækkede Helle Thorning-Schmidts personlige skattepapirer? Og begik nogen i Skatteministeriet magtmisbrug for at belaste den daværende oppostionsleder?
Læs mere om skattesagens to centrale spørgsmål
Interaktiv grafik: Tæt på hovedpersonerne i skattesagen
Dokumentation: Her er Skats afgørelse i Kinnocks sag
26. dag, 14. maj 2013:
Endnu engang sætter Peter Loft sig i stolen foran Skattesagskommissionen. Denne gang er det tiden efter kendelsen, som afhøringen handler om.
Peter Loft forklarer, at det var Erling Andersen, der tog initiativ til det første møde mellem Skat København og departementet. Det kan Peter Loft ikke se noget galt i. Han mener, at det var naturligt, at han spurgte ind til sagen, men han afviser at have forsøgt at påvirke afgørelsen.
LÆS MEREPeter Loft: Jeg havde ret til at spørge
Peter Loft var meget fokuseret på at sikre, at Skatteministeriet kom godt ud af den her sag.
Udspørger Lars Kjeldsen spørger ind til en artikel august 2010 i Politiken, hvor Peter Loft bliver citeret for at sige, at han ikke kender noget til skattesagen. I dag erkender han, at det var en løgn og siger, at han »tog munden for fuld«.
LÆS MERELoft erkender at have talt usandt: Jeg tog munden for fuld
Peter Loft afslører også, at han i januar 2012 fik en sms fra Troels Lund Poulsen, der gerne ville mødes. I første omgang sagde Peter Loft ja, men efter at have tænkt sig om ringer han til den tidligere minister og siger, at han ikke vil mødes.
LÆS MERE Da Loft mødtes med Troels Lund igen: »Nu kunne der vist ikke opstå flere ulykker«
Det ændrer sig dog i juni, hvor han var blevet suspenderet fra departementet. Her sagde han ja til at mødes med Troels Lund Poulsen, men han afviser, at de to talte om skattesagen - kun det psykologiske, forklarer han.
DOKUMENTATIONLæs liveblog fra dagens afhøring
25. dag, 13. maj 2013:
Perioden, som afhøringen i dag drejer sig om, er 3. september 2010 og frem til folketingsvalget året efter. Flere gange er de såkaldte fire håndskrevne linjer blevet bragt på bane, og derfor kredser afhøringen i dag også om dem. Flere har sagt, at linjerne hentyder til Stephen Kinnocks seksuelle orientering.
Det afviser Peter Loft og forklarer, at han ville have tilføjet linjerne, fordi de skulle tydeliggøre, at Skat har gået grundigt til værks i arbejdet med Kinnocks skattesag.
Peter Loft undersiger også blandt andet Erling Andersen, og siger, at homorygtet slet ikke blev drøftet på mødet, der fandt sted 13. september 2010.
LÆS MEREPeter Loft: Berømte fire linjer skulle »forbedre afgørelsen«
De fire linjer
Sådan lød de fire linjer, som Peter Loft angiveligt ville have med i afgørelsen.
'SKAT har sammenholdt de oplysninger, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysninger SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet. SKAT finder på denne baggrund at kunne verificere de afgivne oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold'.
Særligt den sidste del skulle vække pressens nysgerrighed, mener Erling Andersen.
Formuleringen blev dengang afvist af Erling Andersen og hans sagsbehandlere.
Ritzau
Linjerne kommer dog ikke med i den endelige afgørelse, og da han finder ud af det - da han får agterskrivelsen i hånden - fører det til en »vis irritation«.
Det er tidligere kommet frem, at Peter Loft blev presset af ministeren, men Peter Loft forklarer, at han følte sig presset af ministeren, men ikke blev presset til noget.
LÆS MEREPeter Loft: Jeg var presset, men blev ikke presset til noget
Peter Loft afslører også, at han igen og igen bliver orienteret om sagen og orienterer videre til daværende skatteminister Troels Lund Poulsen. Han fortæller, at han 16. september 2010, hvor agterskrivelsen er afleveret til Thorning og Kinnock, har problemer med at forklare baggrunden for kendelsen til Troels Lund Poulsen.
Han går fra mødet med en følelse af, at han ikke har forklaret sig ordentligt.
Han er især bekymret for, hvordan det vil gå, når pressen begynder at stille spørgsmål til kendelsen.
DOKUMENTATIONAfhøringer i skattesag når til vejs ende
24. dag, 19. april 2013:
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, tidligere departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad og rådgiver og journalist Mikael Børsting afhøres i kommissionen.
Lars Løkke Rasmussen er sidste mand. Han forklarer, at han fra begyndelsen af skattesagen gjorde det klart for pressechef Søs Marie Serup, at han ikke ønskede at blive blandet ind i skattesagen, og at Venstre også skulle holde sig fra den. Henvendelser fra pressen skulle alene håndteres af den politiske ordfører, Peter Christensen.
LÆS OGSÅ Løkke: »Den sag ønsker jeg ikke at være en del af«
Løkke bliver konfronteret med udtalelser, han gav i december 2011 til tv. Her siger han, at han diskuterede skattesagen på møder med Troels Lund Poulsen i 2010. Men det afviser Løkke i kommissionen.
»Jeg har ikke drøftet den her sag med Troels Lund Poulsen«, siger Lars Løkke Rasmussen kategorisk og beklager, hvis han på tv har efterladt et andet indtryk.
LÆS OGSÅ Løkke beklager og skifter forklaring om Kinnocks skattesag
Karsten Dybvad forklarer også, at han ikke deltog i møder om sagen, som ikke var noget Statsministeriet havde grund til at blande sig i.
Mikael Børsting bliver spurgt om Venstres presseberedskab under sagen.
Han forklarer, at han blandt andet drøftede skattesagen med Troels Lund Poulsen og en enkelt gang også med Lars Løkke Rasmussen forud for et sommergruppemøde i Venstre.
LÆS OGSÅLøkkes spindoktor: Jeg talte med flere ministre om skattesagen
Han forklarer ligeledes, at Peter Christensens udtalelser om, at Thorning kunne have begået skattesvig og skattespekulation stod for den politiske ordførers egen regning.
»Peter har rimelig stor erfaring fra Skatterådet. Han er en type politiker...hvis man skal gøre noget ved Peter, er det snarere at træde lidt på bremsen«, siger Børsting.
DOKUMENTATIONSådan gik det Løkke i Skattesagskommissionen
23. dag, 17. april 2013:
Han forklarer blandt andet, at han i valgkampen i 2011 var i kontakt med flere journalister, som sagde, at Troels Lund Poulsens daværende spindoktor Peter Arnfeldt havde tilbudt dem skatteafgørelsen.
Noa Redington kan dog ikke huske, hvilke journalister der fortalte ham, at Arnfeldt var parat til at lække de fortrolige skattepapirer, der havnede i BT en uge før folketingsvalget.
LÆS OGSÅThornings rådgiver har hul i hukommelsen: Kan ikke huske navnene på journalister bag rygte om Arnfeldt
Også skatteretsprofessor Aage Michelsen vidner i kommissionen.
Han erkender, at han ikke havde beviser, da han efter BT's historie om parrets skatteafgørelse til såvel Politiken som Københavns Politi sagde, at BT bevidst havde holdt historien tilbage til valgkampen.
LÆS OGSÅProfessor: Angreb på BT byggede på fornemmelser
Kommissionen afhører endelig to embedsmænd, der i sommeren 2010 arbejdede for produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen. Blandt andet sørgede de for at journalisere den såkaldte VIP-orientering.
Den ene, specialkonsulent Kent D. Sørensen, forklarer, at det var helt enestående, at den særlige VIP-orientering om sagen også indeholdt et udkast til afgørelsen.
»I de 72 sager, jeg har set, har der aldrig været en agterskrivelse eller andre bilag med. Det er ganske enestående«, lyder det fra Kent D. Sørensen under afhøringen.
LÆS OGSÅ VIP-orientering i Kinnocks skattesag var enestående
22. dag, 9. april 2013:
Ingen af dem husker meget om aktiviteterne i ministeriet, da de første skriverier i pressen om Kinnock begyndte at pryde forsiderne i juni 2010, blandt andet fordi de begge holdt en lang sommerferie.
Til gengæld forklarer de, at de i dagene omkring 16.-17. september 2010, hvor Skat København traf sin afgørelse i skattesagen, blev bedt om at lave et notat, der belyste mulighederne for at lave en skatteafgørelse om. Ingen af dem var i tvivl om, at den direkte anledning til bestillingen var Kinnock-sagen.
Og de to embedsmænd har en noget anden forklaring end daværende skatteminister Troels Lund Poulsen på, hvad bestillingen gik ud på.
Han har i kommissionen tidligere forklaret, at notatet skulle bruges, hvis andre skatteydere på baggrund af Kinnock sagen skulle henvende sig for at få deres skattesager omgjort.
»Jeg erindrer ikke, at det var involveret i drøftelserne omkring notatet«, siger Per Hvas i kommissionen.
LÆS OGSÅKontorchef forstærker presset på Troels Lund i Skattesagskommissionen
Han husker tværtimod, at notatet alene skulle omhandle, om man kunne skærpe afgørelsen i Kinnocks skattesag.
»Ønsket var et kort notat om de faktuelle muligheder for at ændre skattefastsættelsen«, siger Per Hvas.
Også Winnie Jensen afviser, at notatet skulle handle om, hvordan man skulle reagere, hvis Kinnock offentliggjorde skatteafgørelsen, og andre skatteborgere på den baggrund ville henvende sig.
Hun forklarer, at bestillingen alene gik på, om man kunne ændre en agterskrivelse, inden den blev til en egentlig kendelse, og om man kunne ændre en kendelse, når den først var truffet. Svaret var et klart nej på begge spørgsmål.
Endelig udfritter kommissionens udspørger Lars Kjeldsen de to embedsmænd om en længere dialog og møderække mellem Skatteministeriet og Folketingets ombudsmand forud for en ændring af bekendtgørelsen på området, der trædte i kraft 14. august 2010.
En dialog hvor netop ministeren og departementets rolle var i centrum, for med den nye enhedsforvaltning, der var trådt i kraft på skatteområdet 1. januar 2010, var der behov for en præcisering af reglerne om, at en minister ifølge skatteforvaltningslovens paragraf 14 ikke må blande sig i en konkret skattesag.
21. dag, 4. april 2013:
Den erfarne departementschef blev sendt hjem fra Skatteministeriet i marts sidste år, da kommissionen var blevet nedsat. Han får stadig løn af ministeriet.
Peter Loft forklarer, at han ikke selv mener at have gjort noget forkert. Han mener, at han har holdt sig inden for sit kompetenceområde og ikke forsøgt at blande sig i den konkrete behandling af Thorning-Kinnocks skattesag. Det stod Skat København for, siger han.
LÆS INTERVIEWPeter Loft om forestående afhøring: Det er ligesom en rodbehandling
Peter Loft afviser, at han i juni 2010 bad om at få startet en kontrolsag op mod parret, sådan som Skat Københavns direktør Erling Andersen har forklaret det.
»Det er 100 procent misvisende«, siger Loft.
Godt nok ønskede han, at der blev skrevet til Thorning, men det var fordi, han var bange for, at parret havde skrevet til Skat og at deres henvendelse havde »forputtet sig«, forklarer han. Loft var ikke klar over, at der formelt set var tale om, at der med henvendelsen blev åbnet en kontrolsag.
Loft afviser også en forklaring fra en af sine medarbejdere, Ivar Nordland, der har forklaret, at Loft på et møde 13. august med Skat København havde et ønske om, at Kinnock er skattepligtig til Danmark.
»Det kan jeg fuldstændigt afvise«, siger Peter Loft, der kalder Nordlands forklaring »helt plim«.
LÆS OGSÅLoft afviser at have arbejdet for at Kinnock skulle dømmes skattepligtig
Peter Loft bliver også udfrittet om daværende skatteminister Troels Lund Poulsens interesse for sagen. Venstre-politikeren har i sin vidneforklaring i kommissionen sidste år forklaret, at han ikke interesserede sig voldsomt for skattesagen, ligesom det heller ikke blev diskuteret i Venstre, hvad den kunne få af konsekvenser for oppositionens leder, der i sommeren 2010 førte klart i meningsmålingerne.
Troels Lund Poulsen har også forklaret, at han ikke blev orienteret om sagens løbende udvikling og først 16.-17. september 2010, hvor Skat København træffer sin afgørelse, bliver orienteret om, at Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark.
Peter Loft skyder ministerens tidligere forklaring ned. Ifølge Loft holdt han løbende ministeren orienteret om sagens udvikling på baggrund af de informationer, han fik under de fem møder med Skat København i august og september 2010.
»Fra et relativt tidligt tidspunkt fra midten af august har ministeren vidst i hvad retning, det bar; at det så ud som om, at han (Kinnock, red.) ikke var skattepligtig«, siger Loft.
LÆS OGSÅLoft undsiger central forklaring fra Troels Lund
Han forklarer desuden, at Venstres daværende gruppeformand Kristian Jensen 3. august 2010 henvender sig til ham om skattesagen. Politikeren har hørt rygter om, at den allerede er afgjort og spørger Loft om det nu passer.
De to kender hinanden godt fra Kristian Jensens seks år som skatteminister, og Loft giver ham den fortrolige oplysning, at Skat København ikke er færdig med at behandle sagen, og at man har bedt parret om supplerende oplysninger.
»Det er nok en oplysning, jeg ikke skulle have givet videre«, erkender Loft i kommissionen, som får mulighed for at udspørge ham yderligere 13. maj, hvor Loft igen skal vidne.
DOKUMENTATIONLæs livedækning af Loft-afhøring i Skattesagskommisionen
20. dag, 15. marts 2013:
Som den første topembedsmand fra departementet støtter han forklaringerne fra Skat Københavns topfolk, der har givet udtryk for, at ministeren og hans nærmeste blandede sig i sagsbehandlingen i strid med reglerne.
LÆS OGSÅ Jurister: Vægten tipper i skattesagen
Ivar Nordland forklarer, hvordan han oplevede, at Peter Loft på et møde i august 2010 under behandlingen af Thorning-Kinnocks skattesag forsøgte at få Kinnock gjort skattepligtig i Danmark, og hvordan Loft forlangte, at medarbejderne i Skat København gravede »helvedes dybt« ned i parrets skatteforhold.
LÆS OGSÅ:Fagdirektør: Peter Loft fiskede efter at få Kinnock dømt skattepligtig
Ivar Nordland forklarede også, at Loft fortalte ham, at Kinnock kunne være homoseksuel - en påstand, der oprindeligt blev lanceret af Thorning-Kinnocks egen revisor, Frode Holm, på et møde med Skat København.
Endelig forklarer Ivar Nordland, at Peter Loft ringede til ham 16. september 2010, den dag Skat København traf sin afgørelse i skattesagen, og sagde, at han var »under pres fra den gode minister og spindoktor« med henvisning til daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og spindoktor Peter Arnfeldt.
DOKUMENTATIONLæs live-dækning af dag 20 i Skattesagskommissionen
19. dag, 6. marts 2013:
Han forklarer, at både spindoktor Peter Arnfeldt og skatteminister Troels Lund Poulsen på et møde 16. september på ministerens kontor udtrykte undren over, at Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark.
Arnfeldt mente, at afgørelsen var forkert, fordi Thorning kort efter at parret i 1999 flyttede til Belgien købte en lejlighed på Amager. Det betød, mente Arnfeldt, at der var tale om en fraflyttersag og ikke en tilflyttersag, hvorfor Kinnock var skattepligtig til Danmark.
Troels Lund Poulsen kunne, ifølge Steffen Normann Hansen, heller ikke forstå, hvordan Skat København kunne komme frem til, at Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark.
Og selv efter at Peter Loft havde gennemgået sagen to gange og slået fast, at han stod fuldt inde for Skat Københavns afgørelse og sagsbehandling spurgte ministeren - på vej ud af mødet - om man på nogen måde kunne lave afgørelsen om, forklarer Steffen Normann Hansen.
LÆS OGSÅ BT-journalist kendte Thornings skatteafgørelse i detaljer
Det kunne man som bekendt ikke, men vi ved fra tidligere afhøringer og materialet i sagen, at en række medarbejdere i Skatteministeriet i de efterfølgende dage blev sat til at gennemgå netop det spørgsmål meget nøje og udarbejdere to notater i sagen om henholdvis mulighden for at omgøre afgørelser og det principielle spørgsmål om til- og fraflytning.
Steffen Normann Hansen forklarer desuden, at Peter Loft og han havde en klar forventning om, at en formulering om Thorning-Kinnocks familiemæssige forhold kendt som 'de fire linjer' kom med i den endelige skatteafgørelse.
Derfor var de to meget overraskede, da det viste sig ikke at være tilfældet.
Steffen Normann Hansen erkender dog, at det suverænt var Skat København, der afgjorde skattesagen men fastholder, at formuleringen ville have gjort det tydeligere for omverdenen, at Skat havde været omkring alle spørgsmål i sagsbehandlingen.
DOKUMENTATIONLæs live-dækningen af dag 19 i Skattesagskommissionen
18. dag, 5. marts 2013:
Tre sekretærer fra Skatteministeriets ministersekretariat afhøres af Skattesagskommissionen. Joan Simkus, Anne Simonsen og Morten Jensen sad alle tre i Skatteministeriets forkontor, mens Skat København i 2010 undersøgte Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold.
Ingen af dem husker dog at have oplevet noget særligt i toppen af ministeriet i de måneder sagen stod på, og da afgørelsen forelå 16. september 2010, og ministeren mødtes med sine allernærmeste embedsmænd på sit kontor, var alle sekretærerne sågar i byen for at spise, og husker derfor ikke noget om mødet.
LÆS OGSÅMiddag på italiensk restaurant giver hul i sekretærers hukommelse i skattesagen
Det mest spektakulære ved dagens afhøring er Anne Simonsens påstand om, at Troels Lund Poulsen 17. september fortalte, at Stephen Kinnok var homoseksuel. Det skete i forbindelse med, at ministeren bad Anne Simonsen og Morten Jensen fremskaffe en række tidligere skatteafgørelser på området.
LÆS OGSÅ Sekretær: Troels Lund fortalte, at Kinnock var homoseksuel
Anne Simonsen forklarer kommissionen, at ministeren muligvis kom med påstanden i en sidebemærkning, mens Morten Jensen kun husker, at Troels Lund Poulsen kom med nogle oplysninger om Kinnocks seksualitet, ikke at det specifikt gik på, at Kinnock var bøsse.
17. dag, 28. februar 2013
Det forklarer kontorchef Carsten Vesterø, som i begyndelsen af august 2010 blev bedt om at sørge for, at der blev holdt et møde mellem de juridiske specialister i Skatteministeriets departement og sagsbehandlerne i Skat København.
LÆS OGSÅKontorchef var bange for at komme tæt på Thornings skattesag
Han var bange for at komme for tæt på den politisk betændte sag og havde desuden svært ved at se, hvad departementes folk kunne bidrage med.
At netop spørgsmålet om indblanding fyldte meget i samtalerne blandt medarbejderne i ministeriet, forklarer også specialkonsulent Poul Erik Hjerrild Nielsen. Ifølge var juristerne i ministeriet i 2010 dybt uenige om, hvor langt ind i sagen departementet kunne gå og hvor meget de kunne bistå Skat København med.
16. dag, 7. februar 2013
Selv efter at Skat København havde truffet sin afgørelse i den meget omtalte skattesag i midten af september 2010, blev Peter Loft ved med at stille spørgsmål til grundlaget for frifindelsen.
Det kommer frem, da Skattesagskommissionen afhører daværende juridisk direktør Birgitte Christensen, en af Peter Lofts nærmeste medarbejdere, som den ene af i alt syv direktører under departementschefen.
Hun forklarer også, at der ikke forelå nogen aftale om at blokere for en hurtig frifindelse af Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt i skattesagen i sensommeren 2010 ved at få det uafhængige Skatteråd til at udsætte en eventuel ansøgning fra parret om såkaldt bindende ligningssvar.
15. dag, 29. januar 2013:
LÆS MERECentralt vidne husker ikke meget fra Kinnocks skattesag
Steffen Normann Hansen beskriver, at han fik til opgave at rapportere opad, som han sagde, til Peter Loft om hvordan det gik med sagen. Det var en aftale, at Skat København skulle orientere departementet.
Steffen Normann Hansen sår tvivl om Erling Andersens udlægning af en episode 28. juni. Modsat Erling Andersen mener Steffen Normann Hansen ikke, at der var tale om en ordre fra Peter Loft, da det blev besluttet at starte Kinnocks skattesag op.
LÆS MERECentralt vidne sår tvivl om skattedirektørs forklaring
Som det efterhånden er sædvane bliver rygtet om Stephen Kinnocks seksualitet også en del af afhøringen i dag. Steffen Normann Hansen erindrer, at han blev ringet op en aften af Erling Andersen, der fortalte, at Stephen Kinnock er homoseksuel.
Senere på aftenen ringede også departementschef Peter Loft, der var nysgerrig efter, om Steffen Normann Hansen kendte til rygtet.
LÆS MERECentralt vidne: Jeg videregav ikke homorygte
Steffen Normann Hansen afhøres igen 6. marts.
DOKUMENTATIONLæs live-dækning fra dag 15 af afhøringerne i skattesagen
14. dag, 8. januar 2012:
To dage senere ringede departementschef Peter Loft og spurgte, hvad der var »op og ned i sagen«.
Det var ifølge Michael Frank også Peter Loft, der sagde o.k. til, at Skat København og centrale medarbejdere fra Skatteministeriet 30. august holdt et møde om sagen. Michael Frank fortæller, at der var bekymring for mødet, da medarbejderne frygtede at komme for tæt på Kinnock-sagen, som skulle afgøres af Skat København.
LÆS OGSÅAnsat i Skatteministeriet: Vi var bekymrede for at gå med til møde
Det kommer også frem i dag, at der blev sendt adskillige mails rundt i Skatteministeriet i dagene efter, at Kinnocks skattesag var afgjort. Blandt andet skrev departementschef Peter Loft, at spindoktor Peter Arnfeldt og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen rejste tvivl om reglerne for til- og fraflytning.
Det fik Michael Frank til at udarbejde ændringer til et notat om reglerne for til- og fraflytninger.
I en af mailsene skrev fagdirektør hos Skatteministeriet Ivar Nordland til Michael Frank, at »han ikke kan lide at give personoplysninger til en minister, der ikke må blande sig, men gerne vil«. Michael Frank har dog ikke noget bud på, hvorfor Ivar Nordland skrev den linje.
Michael Frank fortæller ligeledes, at han i 2010 blev tilbudt at se den ni-siders skatteafgørelse, men at han aldrig så den og aldrig kom i besiddelse af den.
LÆS MERE Mail: Minister ville blande sig i Thornings skattesag
13. dag, 19. december 2012:
For første gang afhøres embedsmænd fra Skatteministeriet. Første vidne er fagdirektør Jan Lund, der gør sig mest bemærket med ikke at kunne huske ret meget fra sommeren 2010, hvor skattesagen rullede.
Han bekræftede dog, at det var uden fortilfælde, at Skat sendte en pressemeddelese ud i begyndelsen af sagen, der gik på, at man nu forventede at Thorning-Kinnock ville aflevere en selvangivelse for Kinnock - en pressemeddelese, som Skat Københavns direktør Erling Andersen tidligere har kritiseret.
LÆS OGSÅSkattechef: Pressemeddelelse om Kinnock var uden fortilfælde
Efter Jan Lund er koncerndirektør Jesper Skovhus Poulsen i vidneskranken.
Mest opsigtsvækkende er det, at han fandt, at Troels Lund Poulsens konto til frivillige skattebetalinger var et politisk træk fra den daværende skatteministers side. Jesper Skovhus Poulsen betegnede desuden kontoen som en smart gimmick.
Han forklarer også, at Peter Loft og Steffen Normann Hansen under en taxatur 16. september 2010 var meget irriterede over, at de såkaldte 'fire linjer' ikke var med i afgørelsen i skattesagen.
De fire linjer bliver af Skat København set som en hentydning til påstanden, at Kinnock var homo-eller biselsksuel og et forsøg på at svine Thorning til.
LÆS OGSÅKoncerndirektør: Peter Loft bandede over Skat København
12. dag, 18. december 2012:
Han forklarer, at han er overbevist om, at det handlede om at svine Helle Thorning-Schmidt til, da departementschef Peter Loft på et møde i september 2010 forsøgte at få tilføjet fire linjer til Skat Københavns afgørelse af Stephen Kinnocks skattesag.
LÆS MERESkattechef: Det handlede om tilsvining af Thorning
Han tror, at planen var, at journalisterne ville spørge ind til de fire linjer, hvis de kom med i den endelige skatteafgørelse. På daværende tidspunkt var det nemlig opfattelsen, at hele skatteafgørelsen ville blive offentliggjort, og derfor kunne det have betydning, hvis de fire linjer indgik.
De fire linjer
Sådan lød de fire linjer, som Peter Loft angiveligt ville have med i afgørelsen.
'SKAT har sammenholdt de oplysninger, du og din repræsentant har indgivet, med de oplysninger SKAT selv er i besiddelse af eller har indhentet. SKAT finder på denne baggrund at kunne verificere de afgivne oplysninger, som yderligere bestyrkes af de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold'.
Særligt den sidste del skulle vække pressens nysgerrighed, mener Erling Andersen.
Formuleringen blev dengang afvist af Erling Andersen og hans sagsbehandlere.
Ritzau
Thorning valgte dog som bekendt i sidste ende kun at offentliggøre to linjer.
Erling Andersen forklarer også, at skatteminister Troels Lund Poulsen (V), spindoktor Peter Arnfeldt og departementschef Peter Loft angreb afgørelsen af Stephen Kinnocks skattesag samme dag som Kinnock får den udleveret.
Den oplysning har Erling Andersen fra skattedirektør Lisbeth Rasmussen, der dengang fortalte, at fagdirektør Ivar Nordland havde ringet og fortalt det.
LÆS MERESkattechef: Det var rystende, at toppen var uenig
Rygtet betød, at Erling Andersen følte, at Skat København skulle skynde sig at sende den endelige kendelse til Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock. Den fik parret dagen efter.
Få dage senere deltog Erling Andersen på et møde sammen med Peter Loft, der talte meget i telefon. Produktionsdirektør Steffen Normann Hansen forklarede Erling Andersen, at skatteministeren havde forsøgt at få afgørelsen omgjort.
DOKUMENTATIONLæs live-dækning fra dag 12 af afhøringerne i skattesagen
11. dag, 13. december 2012:
Direktør i Skat København Erling Andersen er dagens eneste vidne. Han skrev i november 2011 en kritisk redegørelse, der var medvirkende til at Skattesagskommissionen blev nedsat. Erling Andersen forklarer kommissionen, at han undrede sig såre over, at departementschef Peter Loft straks fra skattesagens begyndelse i sommeren 2010 gik ind og sagde, at han ville stå for pressehåndteringen.
Erling Andersen mente også, at det var forkert, at Skat skulle skrive til Thorning og informere om hendes mands skattesag, ligesom han fandt det grænsende til chikane, at man bad Thorning forklare sig i sagen blot fordi, der havde været skriverier i pressen i nogle dage.
LÆS OGSÅSkattedirektør: Peter Loft var dybt urimelig
Senere under behandlingen af skattesagen i august og september 2010 mødtes Erling Andersen ved fem lejligheder med Peter Loft og oplevede, at denne højst usædvanligt gik langt ned i sagen og hele tiden havde nye spørgsmål til sagsbehandlingen.
Dog oplevede Erling Andersen det ikke som om, at Loft pressede på for at få en bestemt afgørelse, siger han i kommissionen.
Endelig forklarer Erling Andersen, at skatterevisor Frode Holm på et meget omtalt møde 26. august 2010 fortalte, at Stephen Kinnock var biseksuel. Og at Thorning derfor ikke ønskede at mødes med Skat København.
LÆS OGSÅSkattedirektør: Kinnocks revisor sagde, hvor homorygtet kom fra
Han forklarer desuden, at Frode Holm på mødet sagde, at hans viden om Kinnocks biseksualitet stammede fra den person, der havde kontaktet ham for at hjælpe parret i skattesagen.
DOKUMENTATIONDag 11 minut for minut
10. dag, 28. november 2012:
Søs Marie Serup Laybourn, der er tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen fortæller, at hun gjorde alt, hvad hun kunne for at sikre, at Thorning og Kinnocks skattesag ikke skulle smitte negativt af på Venstre.
LÆS OGSÅSpindoktor om skattesag: Det var en livsfarlig sag for Venstre
Hun var under skattesagen leder af en nyoprettet enhed, Venstres Center for Kommunikation og Politik, der af medierne allerede var blevet døbt som en ny super-spin enhed.
Hendes vurdering var, at en personsag som Thornings skattesag hurtigt ville blive koblet til Venstre. Uden grund. Derfor var det afgørende, at hendes enhed holdt sig langt væk fra sagen, siger Søs Marie Serup Laybourn.
Søs Marie Serup Laybourn, der i dag driver sit eget kommunikationsfirma, fortæller også, at Lars Løkke Rasmussen selv bad om at blive holdt ude af sagen og kun blive orienteret via officielle kanaler mellem departementscheferne.
DOKUMENTATION Dag 10 - minut for minut
Også den i dag pensionerede sagsbehandler Søren Hansen afgiver forklaring. Han var med i den specialgruppe, der behandlede Kinnock skattesag i 2010. Han bekræfter i store træk de forklaringer, som de øvrige sagsbehandlere har afgivet i kommissionen.
Mest bemærkelsesværdigt er det, at han forklarer, hvordan skattedirektør Lisbeth Rasmussen efter et møde 1. september 2010 gav udtryk for, at daværende departementschef Peter Loft havde sagt, at Kinnock skulle være skattepligtig i Danmark.
LÆS MERESagsbehandler: Peter Loft mente, at Kinnock var skattepligtig
9. dag, 15. november 2012:
Dagens hovedperson er Frode Holm, der under skattesagen blev hyret som skatterevisor for Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock. Under sagen lancerede han for Skat København det berømte rygte om, at Stephen Kinnock skulle være homo- eller biseksuel.
Frode Holm fortæller, at han beklager dybt, at han havde startet rygtet på et møde 26. august 2010. Han gjorde det i et kikset forsøg på at forklare, at parret ikke ønskede at møde op sammen hos Skat København. I kommissionen forklarer han, at han ikke har noget kendskab til, at Kinnock skulle være til mænd.
LÆS MEREFrode Holm: Homorygte var bare tankespind
Den 63-årige revisor forklarer også, at det var ham, der anbefalede, at Thorning og Kinnock ikke skulle offentliggøre hele Skat Københavns afgørelse i skattesagen, fordi den indeholdt en passage, der beskrev, at Thorning uberettiget havde udnyttet Kinnocks fradrag i en årrække.
Han bekræftede samtidig, at det indtil afgørelsen lå klar, havde været planen at lægge den frem i sin fulde ordlyd.
Efter Frode Holm blev chefkonsulent og skattedirektør Peter Møller Jensen fra Skat København kort udspurgt af kommissionen. Kun Peter Møller Jensen havde reelt noget interessant at forklare kommissionen.
Han afviste således, at der ved skattesagens begyndelse var blevet indgået en aftale med Koncerncenteret i ministeriet om, at de skulle kvalitetssikre og godkende Skat Københavns afgørelse. Det var alene op til Skat København at træffe afgørelsen i skattesagen, sagde Peter Møller Jensen.
DOKUMENTATIONLæs live-dækning fra dag 9 af afhøringerne i skattesagen
8. dag, 14. november 2012:
Skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra Skat København, der afgjorde Kinnocks skattesag, fortsætter i dag sin vidneberetning om sit kendskab til skattesagen.
Hun fortæller blandt andet, at departementschef Peter Loft i marts i år selv indrømmede, at han i 2010 var blevet udsat for pres fra skatteminister Troels Lund Poulsen. Peter Loft fortalte, siger Lisbeth Rasmussen, at det var i dagene efter, at skatteafgørelsen blev offentliggjort, at han følte sig presset.
LÆS OGSÅ Skattedirektør: Loft indrømmede, at han blev presset af ministeren
Lisbeth Rasmussen fortæller også, at der allerede i marts eller april 2011 gik rygter om, at BT var i besiddelse af skatteafgørelsen. Lisbeth Rasmussen husker dog ikke, hvor rygtet kom fra, ligesom hun heller ikke ved, om der var hold i rygtet.
Det er interessant, da BT har været under mistanke for at holde på skatteafgørelsen og bevidst har ventet til folketingsvalget i september 2011.
LÆS MERESkattedirektør: Der gik rygte om, at BT havde afgørelse lang tid før valget
Skattedirektøren giver Skat Københavns direktør, Erling Andersen, ret i, at det tangerer magtfordrejning, at Peter Loft ikke ville have afgørelsen ud offentligt, før han var hjemme fra udlandsophold, og at han stillede usædvanligt mange tvivlende spørgsmål til sagsbehandlingen.
DOKUMENTATIONLæs dagens live-dækning af afhøringerne i skattesagen
7. dag, 8. november 2012:
Efter specialkonsulent i Skat København Gergana Trasborg ikke bidrager med meget nyt i sagen, sætter skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra SKAT København sig foran Skattesagskommissionen.
Hun var tæt på sagsbehandlingen i 2010 og skrev dagbog, fordi hun begyndte at blive betænkelig, fortæller hun.
Blandt andet havde hun dengang en mistanke om, at skatteminister Troels Lund Poulsen var meget interesseret i afgørelsen på skattesagen. Den fornemmelse havde hun, fordi departementschef Peter Loft blev ved med at stille spørgsmål til Skat Københavns arbejde.
LÆS MERESkattedirektør: Departementschefen var presset
Lisbeth Rasmussen afslører også, at der findes et notat, som blev hentet op fra kælderen, før et vigtigt møde i august 2010. Notatet handler om 1999-2000, hvor Thorning og Kinnock flytter ud af Danmark. Thorning får dengang at vide, at hun ikke skal betale skat i Danmark, men på anbefaling fra Socialdemokraterne vælger hun alligevel at gøre det.
LÆS MERE Notat fra kælder tændte advarselslamper hos skattedirektør
Det fik Lisbeth Rasmussen til at have en mistanke om, at der var andet end de juridiske regler, der bestemte, om Thorning og Kinnock skulle betale skat i Danmark.
DOKUMENTATIONFølg afhøringerne i skattesagen
6. dag, 1. november 2012:
For første gang er embedsmænd i den varme stol. De to afdelingsledere i Skat København Inger Sommer Hansen, og Hanne Dahl Kofod afgiver forklaring for Skattesagskommissiones tre medlemmer.
Kort forinden har Skattesagskommissionen med stemmerne 2 mod 1 besluttet ikke at pålægge BT at offentliggøre sin kilde til den fortrolige skatteafgørelse.
LÆS OGSÅBT slipper for at afsløre læk af Thornings skattepapirer
Ingen af de to afdelingsledere bringer væsentligt nyt på banen. De husker begge forløbet som hektisk, og forklarer, at skattesagen blev behandlet ekstra grundigt, netop fordi den omhandlede en toppolitiker og hendes mand.
Inger Sommer Hansen forklarede blandt andet, hvordan hun fornemmede, at der var en hektisk mødeaktivitet uden for huset, ligesom begge afdelingsledere stod tilbage med det indtryk, at Troels Lund Poulsen var utilfreds med, at Kinnock ikke var skattepligtig i Danmark.
LÆS OGSÅSkat København var utilfreds med departementschef
Det var dog ikke noget, de selv oplevede, men Hanne Dahl Kofod mente, at hun havde hørt det fra enten skattedirektør Lisbeth Rasmussen, eller direktør i Skat København Erling Andersen.
DOKUMENTATIONFølg dag 6 i afhøringerne i skattesagen
5. dag, 30 oktober 2012:
BT.
Simon Andersen (tv), Peter Brüchmann og Thomas Nørmark Krog på vej til afhøring. Foto: Jens Dresling.Tre
nuværende og en tidligere BT-medarbejder afhøres. Det drejer sig om
journalist Thomas Nørmark Krog, nyhedschef Simon Andersen og chefredaktør
Olav Skaaning Andersen, samt den forhenværende chefredaktør Peter Brüchmann.
De havde på forhånd tilkendegivet, at de ikke vil svare på det helt centrale spørgsmål; hvem lækkede i 2010 eller 2011 Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks fortrolige skatteafgørelse til BT?
Hver gang udspørger Lars Kjeldsen spurgte ind til det, blev det afvist af journalisterne og BT's advokat af hensyn til kildebeskyttelsen. BT-medarbejderne ville ikke engang svare på, om de havde fået afgørelsen i elektronisk form, i papirformat eller om de lovede kilden kildebeskyttelse.
LÆS OGSÅBT-journalister nægter at svare på spørgsmål
Til gengæld bekræftede dagens afhøringer, at avisen og især nyhedschef Simon Andersen var særdeles ihærdig i sit forsøg på at få Skat København i tale, mens skattesagen blev behandlet i sensommeren 2010. Den øverste chef for Skat København Erling Andersen blev bombarderet med mail fra Simon Andersen, der lod det stå åbent, om Erling Andersen havde svaret ham.
»Det må Erling Andersen selv svare på«, lød det fra nyhedschefen under afhøringen.
Dagens afhøringer viste også, at der måske er en meget simpel forklaring på, hvorfor et arbejdsnotat fra BT tilsyneladende var vokset fra fem til ni sider undervejs i skattesagen.
I notatet havde BT samlet en række juridiske argumenter og praksis på skatteområdet, som kunne tyde på, at Kinnock nok var skattepligtig i Danmark.
Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt har forklaret, at han modtog notatet fra Simon Andersen og gav det videre til skatteminister Troels Lund Poulsen. Senere blev det af departementschef Peter Loft båret over til Skat København, hvor Erling Andersen oplevede det som et forsøg på indblanding, netop fordi det i overvejende grad argumenterede for, at Kinnock var skattepligtig.
LÆS OGSÅBT: Rygter om Kinnocks seksualitet kom fra flere sider
Simon Andersen forklarede under sin afhøring, at han sendte notatet af to omgange til Arnfeldt i takt med, at han udbyggede det, og at det i anden omgang fyldte de ni sider.
Derfor kan det altså sagtens være sandt, når Troels Lund Poulsen tidligere har hævdet, at det allerede var på ni sider, da han fik det af netop Arnfeldt og gav det videre til Peter Loft uden selv at have skrevet videre på det.
DOKUMENTATIONFølg afhøringerne i skattesagen
4. dag, 23. oktober 2012:
Troels Lund Poulsen gav under afhøringen udtryk for, at han ikke interesserede sig særligt for skattesagen. Han havde svært ved at forestile sig, at den daværende oppositionsleder 'ikke havde styr på sine skatteforhold', som han udtrykte det.
Han afviste igen og igen, at man i Venstres top diskuterede, hvordan man kunne bruge skattesagen strategisk og politisk og sagde, at han ikke diskuterede sagen med nogen.
LÆS OGSÅTroels Lund: Jeg deltog ikke i overvejelser om angreb på Thorning
Han bekræftede sin daværende rådgiver Peter Arnfeldts forklaring om, at han som minister på et møde 16. septrember 2010 fik udleveret en kopi af afgørelsen i skattesagen i form af den såkaldte agterskrivelse.
Troels Lund Poulsen forklarede, at han tog frifindelsen af Kinnock for skattefusk til efterretning, herefter lagde han afgørelsen til side uden at vise den til andre, og efter en måneds tid destruerede han den.
Han antydede dog samtidig, at den fortrolige afgørelse teoretisk set kan være blevet set og kopieret af indbrudstyve, da der kort efter afgørelsen fandt to indbrud sted i Skatteministeriet, som aldrig er blevet opklaret.
LÆS OGSÅEksskatteminister: Ministerium blev ramt af to indbrud under Thorning-sagen
Han afviste under afhøringen igen og igen, at han forsøgte at få afgørelsen omgjort, hvilket i givet fald vil være embedsmisbrug.
Hans store interesse for de mere skattetekniske argumenter om blandt andet til- og fraflytning skyldtes alene, at han ønskede at sætte sig grundigt ind i sagen. 'Det er min ret som ministrer', påpegede han.
Dagbogsnoter fra skattedirektør i Skat København Lisbeth Rasmussen afslører ellers, at hun opfattede de mange efterfølgende spørgsmål fra ministeren og hans nærmeste embedsmænd som om, at Troels Lund Poulsen 'angreb' afgørelsen, som han ville have omgjort, men det nægter Troels Lund Poulsen altså.
Også det omstridte notat fra BT, der argumenterer for, at Kinnock var skattepligtig i Danmark, var i fokus, og her flugtede Troels Lund Poulsens forklaring ikke med det, som Peter Arnfeldt har fortalt kommissionen.
Arnfeldt har forklaret, at han afleverede et notat på fem sider til ministeren, mens Troels Lund Poulsen husker, at det var på ni sider, da han fik det af sin rådgiver.
Notatet er interessant, fordi det efterfølgende bliver båret over til sagsbehandlerne i Skat København af departepemtschef Peter Loft og af sagsbehandlerne blev opfattet som et forsøg på indblanding.
Peter Christensens afhøring varede kun kort tid. Han tegnede også et billede af, at Venstre ikke gjorde noget særligt ud af skattesagen i sommeren 2010, hvor han var politisk ordfører for Venstre og den, der kommenterede sagen i medierne.
Det var dog altid efter henvendelse fra journalisterne. Han var ikke selv aktiv i sagen, forklarede han.
LÆS OGSÅPeter Christensen: Venstres top drøftede ikke skattesag
Han fortalte også, at han som skatteminister senere blev orienteret om, at Thorning-Kinnocks revisor under skattesagen havde forklaret, at Kinnock var bi- eller homoseksuel, en oplysning han ikke videregav til nogen.
Endelig forklarede han, at han aldrig fik udleveret skatteafgørelsen, som han ikke har set.
DOKUMENTATIONTroels Lund afhøres i Skattesagskommission
3. dag, 11. oktober 2012:
På Skattesagskommissionens tredje dag var Peter Arrnfeldt, der er tidligere spindoktor for skatteminister Troels Lund Poulsen, igen i centrum af afhøringerne.
Peter Arnfeldt afviste igen og igen at have været involveret i overvejelser om, hvordan Thorning-Kinnock-parrets skattesag kunne udnyttes politisk.
Den tidligere spindoktor fortalte, at Troels Lund Poulsen viste interesse for Thorning-parrets skattesag.
Rygterne om, at Kinnock skulle være homo- eller biseksuel - hvilket Thorning dementerede i august - kom også frem i dag. Det var netop en sag, som Thorning og Kinnock gik offentligt ud med i august, fordi de vidste, at det kunne komme frem under afhøringerne. Peter Arnfeldt fortalte, at han fik informationen fra Troels Lund Poulsen, og at ministeren havde fået oplysningen fra departementschef Peter Loft.
LÆS MERE Spindoktor i krydsild: Troels Lund fortalte om Kinnocks seksualitet
Også et omstridt notat udarbejdet af avisen BT blev bragt på banen. I notatet argumenteres der for, at Kinnock er skattepligtig i Danmark. Da Peter Arnfeldt giver notatet til Troels Lund Poulsen er det på fem sider, men da ministeren næste dag overdrager det til Peter Loft, er det vokset og fylder nu ni sider - endda selv om det er med en mindre skrifttype.
Samtidig kom det i retten frem, at op mod 20 personer har haft adgang til Skat Københavns afgørelse af Thorning og Kinnocks skatteforhold. Dermed er det et større felt, der kan have lækket oplysningerne.
LÆS MERE Op mod 20 personer havde adgang til Thornings skattepapir
DOKUMENTATIONFølg afhøringerne i skattesagen
2. dag, 29. august 2012:
Arnfeldt afviser Ekstra Bladets beskyldning om, at han forsøgte at lække dele af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks fortrolige skatteafgørelse.
Journalist Jan Kjærgaard pressede ifølge Arnfeldt på for at få skatteafgørelsen udleveret, men det ville Arnfeldt ikke.
Han bekræfter dog, at han kortvarigt var i besiddelse af ni sider lange afgørelse, som han fik udleveret den 16.september 2010.
Men Arnfeldt forklarer kommissionen, at han allerede efter et enkelt døgn makulerede den, da han erfarede, at den daværende oppositionsleder og hendes mand kun ønskede at offentliggøre et par enkelte linjer.
LÆS OGSÅSpindoktor: Jeg makulerede Skats afgørelse om Thorning-parret
Under afhøringen bliver Arnfeldt også grillet om den særlige konto i Skat, som blev oprettet i maj 2010, hvor danskere, som mente at de betalte for lidt i skat, kunne sætte et frivilligt bidrag ind.
Ifølge Jan Kjærgaards forklaring på førstedagen var kontoen blevet til som led i et set up udtænkt at netop Arnfeldt og Kjærgaard. Hele formålet var at miskreditere Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, som mente, at danskerne ikke betalte for meget i skat med tanke på det velfærdsniveau, vi har i landet.
Arnfeldt afviser, at der var tale om et set-up. Han kalder det en almindelig pressesag, hvor Kjærgaard fik historien solo.
DOKUMENTATIONSådan forløb afhøringen af Peter Arnfeldt
1. dag, 28. august 2012:
De er indkaldt, fordi avisen på forsiden 4. december 2011 skrev, at tidligere spindoktor for Troels Lund Poulsen (V) Peter Arnfeldt i september 2010 forsøgte at lække dele af den fortrolige afgørelse fra Skat København om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold.
Jan Kjærgaard forklarer, at han havde et tæt samarbejde med Peter Arnfeldt, og at de to i maj 2010 lavede et set-up, der resulterede i en artikel, hvor Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal blev udstillet som hyklere i skattedebatten.
LÆS OGSÅSpindoktor og Ekstra Bladet stod bag Troels Lunds 'sjove' skattekonto
Jan Kjærgaard forklarer desuden, at Poul Madsen efter Skat Københavns frikendelse af Thorning-Kinnock 16. september 2010 beder ham om at få fat i hele afgørelsen fra Skat, og at han derfor kontakter Peter Arnfeldt, som ifølge Kjærgaard tilbyder at læse dele af afgørelsen op for Jan Kjærgaard.
Kjærgaard forsøger i flere uger at få fat i hele afgørelsen, men det ønske vil Peter Arnfeldt ikke indfri og i sidste ende må Kjærgaard vende tilbage til chefredaktøren uden at have fået fat i afgørelsen.
LÆS OGSÅJournalist: Venstre-ministers spindoktor misinformerede mig
Kjærgaard forklarer også, at han har slettet sine optagelser af samtalerne med Arnfeldt, og at de noter, han har overdraget til Skattesagskommissionens medlemmer har mest af alt har karakter af en status på, hvor langt de to er i deres forhandlinger og ikke direkte referater af samtalerne.
Afhøringen af Poul Madsens kredser om de samme temaer. Chefredaktøren bekræfter i store træk Jan Kjærgaards forklaring.
LÆS OGSÅPoul Madsen: Samarbejdet mellem spindoktorer og journalister er kørt af sporet
DOKUMENTATIONFølg afhøringerne i skattesagen
Se også
Anders Fogh: Birthe Rønns minister-exit var skæbnens ironi
Anders Fogh Rasmussen har afgivet forklaring i Statsløsekommissionen.
Myndigheder nedjusterer antallet af dræbte i tornado
24 er indtil videre fundet dræbt i forstad til Oklahoma City.
Halvvejs færdig: Nu flytter byggepladsen ved Nørreport
DR har fundet næste års grandprix-boss
Det bliver den 47-årige producer Pernille Gaardbo, som stå for Danmarks grandprix-værtskab.
Borgerlige vil rulle dagpengeaftale tilbage efter valget
Live fra lægeklinik: »Jeg skulle gerne være gravid i 8. uge, men nu har jeg blødt«
Læserne røber: Her er verdens bedste øer
Fra barske Lofoten til de næsten paradisiske forhold på Borneo og New Zealand.
Biologisk våben: Klub undskylder ekskrementer i omklædningsrummet
Eksperter: Brøndby skal holde på de bedste og købe mere erfaring
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Politik
Seneste Politik
Seneste TV Politik
21. maj. KL. 10.37 TV Venstre i defensiven: Balancerer mellem det folkelige og det liberale standpunkt
15. maj. KL. 10.55 TV Regeringen tager Enhedslistens hugtænder
6. maj. KL. 20.41 TV Heldagsskolen er død, men længere skoledage er ikke
6. maj. KL. 11.29 TV Dagpenge er blevet en møllesten for regeringen
1. maj. KL. 15.19 TV Pibekoncert: Se statsministerens tale drukne i massiv larm