Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 2. sep. 2012 KL. 09.25

23-årig måtte hjælpes ned fra toppen af 70 meter høj skorsten

En ung mand klatrede op på et af Nordjyllands højeste punkter, men kunne ikke komme ned.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En ung mand fra Aalborg besteg tidligt her til morgen en af Nordjyllands højeste punkter, da han klatrede op til toppen af en 70 meter høj skorsten.

Modet svigtede dog, da han skulle ned igen, og så måtte politiet træde til.

Hvorfor manden drog op i højderne, ved vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi ikke.

»Han er kørt til den psykiatriske skadestue«, fortæller vagtchefen, da manden tidligt søndag morgen er kommet vel ned på jorden igen.

Timelang aktion
To medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen klatrede op i skorstenen med sikkerhedsudstyr for at hjælpe ham ned.

Det tog en times at få ham overtalt, og selve nedturen tog også en time.

Ifølge vagtchefen kontaktede en bekendt til skorstensklatreren politiet lige før klokken fire. Og så stod politiet med en speciel og usædvanlig opgave.

»Hvordan de to har været i kontakt med hinanden, ved vi ikke. Men den 23-årige turde ikke kravle ned igen. Beredskabsstyrelsen kom først med en stigebil, men den batter ingenting, når man skal 70 meter op i luften«, fortæller han.

Wire bragte klatrer fem meter op til stige
Fjernvarmeværket ligger på Borgmester Jørgensens Vej og er omgivet af sikkerhedshegn.

»Manden er kravlet over hegnet, og så har han anvendt en wire til at komme op til stigen på ydersiden af skorstenen. Stigen er placeret fem meter over jorden«, siger Per Vang Nielsen.

ritzau