Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 7. sep. 2012 KL. 22.59

Bølge skyllede sejler i vandet - druknede for øjnene af medsejler

En bølge skyllede fredag en 55-årig sejler i vandet i Lillebælt. Han var ikke iført redningsvest.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En sejler har i eftermiddag mistet livet i en drukneulykke ud for Assens.

Den 55-årige mand var taget ud på en tur på sin sejlbåd i selskab med en 28-årig mand, men da båden var kommet fri af havnen, gik det galt.

»Den 55-årige var gået op i stævnen for at sætte sejl, da en bølge kom ind fra siden og skyllede ham i vandet«, fortæller vagtchef Kim Munksgaard ved Fyns Politi.

»Han kunne ikke umiddelbart komme op i båden, og strømmen begyndte at føre ham væk«, siger vagtchefen.

Ved at ringe til 112 slog den 28-årige straks alarm.

Ingen havnde redningsvest på
Manden har ikke kendskab til sejlads. Han forsøgte at starte motoren, men uden held. I den chokerede tilstand kom han til at sejle båden på grund i Lillebælt.

»Redningsberedskab fra Assens kom ud og fandt den 55-årige, som lå livløs i vandet«, beretter vagtchef Kim Munksgaard fra politiet.

Også Søværnets Operative Kommando var involveret i aktionen, og en læge fra redningshelikopterne deltog i forsøget på at genoplive manden.

Mændene havde planlagt en kort sejltur til den nærliggende Bågø. Ingen af dem var iført redningsvest, oplyser politiet.

Forleden omkom en anden sejler i forbindelse med en kapsejlads ud for Lynæs ved Hundested.

ritzau