Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 12. sep. 2012 KL. 11.33 opdateret 12. sep. 2012 KL. 11.48

Herretur med høj fart formentlig skyld i tragisk speedbådsulykke

Flere vidner så fire mænd fra dødsulykke drikke alkohol i Nyhavn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En herretur med alkohol og høj fart i Nyhavn i København kan ligge til grund for den voldsomme speedbådsulykke nær Hundige, hvor fire mænd i alderen 45 til 51 omkom i går.

»De har været på en rigtig herretur, og sådan nogle foregår jo sjældent med saftevand og mælk«, siger Bjarne Malling, vicepolitikommisær ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Den forklaring understøtter flere vidner, der formodentlig har set de fire omkomne mænd i højt humør i Nyhavn mandag aften. Udover det har man ved de første undersøgelser af båden fundet tomme øldåser i bådens bund.

LÆS OGSÅSpeedbåd sejlede formentlig ind i stenmole

Vicepolitikommisæren slår samtidig fast, at man ikke er fuldstændig sikker på, hvem der styrede båden, den ramte stenmolen nær Hundige.

»Der er taget blodprøver på dem alle fire, som blandt andet skal fastslå, om der var promiller i blodet på dem, da ulykken skete«, siger han.

Vidner: De fire forlod nyhavn i høj fart
Flere vidner har i går og i dag henvendt sig til politiet med beretninger om, at de fire mænd sejlede ud af Nyhavn i meget høj fart.

LÆS OGSÅOmkomne kan være blevet slynget ud af båden

Den fart er formentlig fortsat på sejlturen mod Hundige Havn.

»Hvis man skal flyve henover molen, på den måde de har gjort, så skal der altså noget fart til. Spidsen af båden skal op i en pæn højde, hvis det skal kunne lade sig gøre«, siger Bjarne Malling.

De venter nu på yderligere undersøgelser af bådens eventuelle GPS, der muligvis kan afsløre, hvor hurtigt båden sejlede.

Sagen henlægges efter undersøgelser
Politiet har i dag via de omkomnes mobilsignaler kortlagt mændenes rute yderligere.

»Vi er ret sikre på, at de efter Nyhavn er sejlet under Sjællandsbroen og sydover hjem langs kysten mod Hundige, indtil de altså har ramt molen ved Ishøj strand og Lille Vejlesø«, siger Bjarne Malling.

LÆS OGSÅFire midaldrende mænd er døde i speedbådsulykke

Efter politiets undersøgelser afslutter de formentlig sagen, da der ikke kan blive tale om en egentlig straffesag, da alle fire pasagerer er omkomne.