Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 16. sep. 2012 KL. 14.39

Politiet lægger »det helt store puslespil« efter Nørrebro-drab

Mindst en eftersøgt person er fortsat på fri fod efter knivdrab på Café Louise.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Københavns Politi er igang med en efterforskning af de større, efter at en 38-årig ghaneser tidligt lørdag morgen blev stukket ned og dræbt foran morgenværtshuset Café Louise på Nørrebrogade.

»Vi er i gang med det helt store puslespil for at klarlægge, hvad der skete«, siger Carsten Lerbjerg, der er efterforskningsleder på sagen.

To er fængslet
Foreløbig er to mænd på 27 og 43 år sigtet og fængslet - den 27-årige er sigtet for drabet og har fået 25 dage, hvoraf 11 er i isolation.

LÆS OGSÅSigtet for Nørrebro-drab skal i isolation

Den 43-årige er sigtet for medvirken og opfordring til vold og skal 11 dage bag tremmer. Begge nægter sig skyldige, men den 43-årige erkender, at han har været på stedet.

Flere er i politiets søgelys
Politiet leder efter mindst én person mere, som endnu er på fri fod efter knivdrabet, der skete i forbindelse med et masseslagsmål foran morgenværtshuset tidligt lørdag morgen.

Udover den dræbte blev yderligere fem personer såret ved episoden.

LÆS OGSÅNødråb fra naboer til voldscafé: Myndighederne er ligeglade

Politiet har haft 50 vidner med på Station Bellahøj til afhøring og krisepsykologisk behandling.