Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 17. sep. 2012 KL. 18.14

Nu skal 'Dovne Robert' søge arbejde

Omstridt kontanthjælpsmodtager mødte i dag på jobcentret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen - i mediedebatten kaldet Dovne-Robert - i torsdags modtog et brev fra sit jobcenter i København om at møde op mandag morgen, var det med ordlyden:

»Du indkaldes til rådighedsvurdering. Årsagen er, at der er opstået tvivl, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet«.

Det fremgik ikke, men Robert Nielsen havde en mistanke om, at de ansatte på jobcentret havde set tv, læst aviser og netblogs og hørt radio og der oplevet ham fortælle, hvordan det er lykkedes ham at komme »under radaren« i 11 år, så han reelt kun har haft et par job af kortere varighed.

LÆS ARTIKELHvad med dig selv, Bettina?

Da Robert Nielsen i dag mødte frem på jobcentret, oplevede Robert Nielsen dog ikke, at der faldt brænde ned.

Følger sin jobplan
»De sagde, at medierne havde skabt tvivl om jeg stod til rådighed, og de ville gerne have mig til at bekræfte, at jeg gør det, og at jeg kender reglerne, og det havde vi en venlig og professionel snak om«, forklarede Robert Nielsen efter mødet.

Her henviste han til, at han p.t. følger sin jobplan, efter hvilken han skal gå til jobcoaching.

LÆS ARTIKELNihilistisk Folkeparti afviser konspirationsteorier om Dovne Robert

Ingen på mødet påviste citater fra Robert Nielsen, der kunne bringe ham i fedtefadet.

Men det blev understreget, at hvis han blev tilbudt eksempelvis et job som opvasker, så skulle han tage det. Det erklærede Robert Nielsen sig villig til, hvis de havde ét.

Har tænkt sig at søge mindst to job
»Men det havde de heldigvis ikke«, som Robert Nielsen tilføjer.

Når jobcoachingen slutter til oktober, skal Robert Nielsen dog godtgøre, at han da har søgt mindst to job.

»Og selvfølgelig har jeg tænkt mig at gøre det«.