Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 17. sep. 2012 KL. 18.51

Politiet leder efter såret ung mand efter skyderi

Skyderi i Tingbjerg er formentlig banderelateret, oplyser Københavns Politi.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Politiet leder efter en ung mand, der kan være blev ramt under et voldsomt skyderi i eftermiddag i bydelen Tingbjerg.

Vidner, der overværede skyderiet, har ifølge Københavns Politi sagt, at de så en mand blive ramt i hånden. Selvom politiet er mødt talstærkt op, har det ikke fundet nogen sårede efter skyderiet, der fandt sted på Midtfløjene i Tingbjerg.

»Hvis der er nogen, der har set en ung mand på 16-18 år med ondt i hånden, så må de meget gerne tage kontakt til politiet«, siger den centrale vagtleder Henrik Orye.

Søger efter sort bil
Politiet mener, at der er tale om to grupperinger, der har skudt på hinanden. I området er der fundet patronhylstre og på tre biler, der var parkeret i området, er der fundet skudhuller.

Vidner så også en sort firehjulstrækker køre væk fra området, men hvorvidt bilen har noget med skyderiet at gøre, ved politiet endnu ikke.

LÆS MEREFlere skud affyret i Tingbjerg

Henrik Orye oplyser, at der er kaldt ekstra mandskab ind for at hjælpe med at afsøge området i Tingbjerg, hvor der flere gange tidligere har været problemer med skyderier og knivstikkerier.

De op mod 20 skud blev affyret lige omkring klokken 16.20.