Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 21. sep. 2012 KL. 06.40

Røvere drønede rundt i bank med Bobcat

Hæveautomat blev fjernet fra Danske Bank på Nordsjælland, efter røvere kørte rundt i banken med minigravko.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ukendte gerningsmænd forsøgte i nat at røve Danske Bank i Nivå på Nordsjælland.

Klokken 02.33 gik tyverialarmen, da røverne drønede ind i bankfilialen med en Bobcat.

»Da vi kommer derned, har man kørt en lille gravko ind i banken, som er blevet forholdsvis raseret«, siger vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi.

»Man har kørt rundt inde i banklokalet med den her Bobcat, så der er væltet borde og stole, og der er sprunget nogle vandrør«, tilføjer han.

Det lykkedes røverne at fjerne en hæveautomat fra banken.

»Hvordan de har fået den med, kan jeg ikke svare på. Bobcatten står stadig dernede, så de er ikke kørt i den«, fortæller Ole Hestbæk.

Hæveautomaten blev efterladt
I nærheden af banken fandt politiet kort tid efter den stjålne hæveautomat, som røverne havde efterladt.

»Den er formentlig ikke tømt for penge, men vi skal lige have sikret den for spor«, siger vagtchefen.

Politiet arbejder i øjeblikket på stedet for at finde frem til gerningsmændene.

»Der skal køres noget efterforskning i spil, og der er en masse ting, der skal følges op på«, forklarer Ole Hestbæk.

ritzau