Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. sep. 2012 KL. 10.11

DMI: Voldsomt regnvejr er på vej

DMI har sendt et risikovarsel ud lørdag morgen om kraftig regn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I går fredag faldt regnen tungt over Jylland, som fik næsten 40 millimeter regn.

I dag breder regnvejret sig til Fyn, Sjælland og København lyder det fra DMI, der har sendt et risikovarsel om voldsom regn ud til morgen.

Regnvejret rammer især Sydfyn, Sydsjælland, Lolland og Falster, samt i hovedstadsområdet.

»Formiddagsvejret viser perioder med ret kraftig regn. Vi har et massivt skydække over hele landet, men regnvejret deler sig omkring Fyn. I den østlige del er der regnvejr, i den vestlige del er der tørvejr. Ved enkelte kyster er der også hård vind«, siger Jesper Eriksen fra DMI.

PROGNOSESe din lokale vejrudsigt her

Det spås, at der lørdag lokalt kan falde 25-30 millimeter regn.

Heldigvis lysner vejret dog en anelse op i løbet af dagen.

»I eftermiddag får vi spæde solchancer. Temperaturen vil ligge omkring 12-13 grader med frisk vind fra nordvestlig retning, men der kan altså være kraftige vindstød«, lyder vejrudsigten fra DMI.

Meterologerne på DMI har omkring lørdag middag sendt en ny vejrudsigt ud, hvor de forudser, at det i aften og i nattetimerne fortsat vil regne i Nordjylland og i det nordligste Sjælland. Andre steder i landet bliver vejret dog markant bedre.

»Ser vi på aftenens vejr, bliver det en smuk afslutning på dagen. I den sydlige og vestlige del af landet, vil det være ret klart. I Nord og øst vil der stadig være flere skyer og byger, der kommer og går. Ved kysterne, frisk eller hård vind, men inde over landet aftager vinden fra frisk til jævn«, siger DMI.