Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 25. sep. 2012 KL. 14.20

Effektive våben mod cykeltyve er forsinkede

Et åbent register over stjålne cykler kommer tidligst om et år. Og et muligt stop for tyvenes taletidskort er forsinket.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I dag er det svært at tjekke, om den cykel, man vil købe som brugt, er stjålet.

Derfor efterlyser Cyklistforbundet en åben adgang til cykelregisteret, så borgerne har mulighed for at kontrollere stelnumrene på de cykler, der er sat til salg i blandt andet Den Blå Avis.

Men cyklisterne kan få lov at vente længe endnu, før det bliver muligt.

LÆS OGSÅ199 cykeltyverier om dagen er ikke nok til at få Bødskov på banen

Rigspolitiet oplyser til politiken.dk, at det tidligst bliver indført efter sommerferien i 2013 - og at det endnu ikke er afgjort, om registeret over stjålne cykler skal åbnes for almindelige mennesker eller om det udelukkende skal være andre myndigheder, der har lov at tjekke stelnumrene i registeret.

Flere partier har meddelt, at de støtter tankerne om et åbent cykelregister, som almindelige danskere kan gå ind i, når de vil tjekke et stelnummer, inden de giver håndslag på købet af en brugt cykel.

LÆS MEREPolitikere siger ja til cykelregister

Et andet middel, der kan gøre livet lidt mere besværligt for cykeltyvene og andre kriminelle er en registrering af mobiltelefonbrugere, der køber taletidskort.

Cykeltyve gemmer sig bag taletidskort
I dag kan det ske anonymt. Det udnytter tyve, der kan sælge deres koster, heriblandt stjålne cykler, uden at deres telefonnummer kan knyttes til dem, fordi der ikke kræves id-papirer ved køb af taletidskort.

En tværministeriel arbejdsgruppe har i tre år arbejdet med det problem. Det skulle have afsluttet sit arbejde tidligere i år, men er endnu ikke nået i mål.