De seneste år har landkommuner revet mere end 3.500 faldefærdige rønner ned – og gjort de små landsbyer og andre lokalsamfund mere attraktive.

Men denne gode udvikling bliver nu bremset, advarer eksperter og Kommunernes Landsforening (KL).

Regeringen vil nemlig ikke forlænge den såkaldte nedrivningspulje. Og de byfornyelsesmidler, man i stedet vil bruge som statstilskud til landkommunernes forsøg på at rydde op, rækker slet ikke.

Der er nemlig stadig mindst 10.200 huse ude på landet, der bør jævnes med jorden, ifølge en nylig KL-rundspørge.

Og det tal er endog for lavt sat, mener direktør Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet. Han peger på, at der kun er 77 kommuner med i rundspørgen, og de resterende har ifølge diverse registre omkring 1.500 mere. Det vil altså sige næsten 12.000 i alt.

LÆS OGSÅBrønderslevfamiliens hus bliver revet ned i næste uge

Hertil kommer tusindvis af huse, der har stået tomme i månedsvis eller år og derfor er stærkt på vej til at ryge ned i kategorien med de nedrivningsmodne.

»Der er ikke meget tvivl om, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at fortsætte oprydningen ude på landet. Alle analyser viser, at når de faldefærdige rønner forsvinder fra landsbyerne, og der ikke længere står en ruin på nabogrunden til et hus, der er til salg, så kommer der igen interesserede tilflyttere – og kreditforeninger bliver mere positive over for at finansiere boligkøb derude«, påpeger Thorkild Ærø.

»Det her er et så stort problem, at der stadig er brug for en ekstra indsats. Det er jo stadig kun et mindretal af de nedrivningsmodne boliger, man har fået fjernet«, påpeger professor Anne-Mette Hjalager, leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

LÅS OGSÅ Låsby-Svendsens livsværk rives ned

Eksperterne understreger, at nogle landkommuner er ved at få hold på problemet og formentlig har råd til at fortsætte med at fjerne de værste rønner. Men i andre kommuner er problemet stadig meget stort, og her risikerer man, at boligspekulanterne igen får kronede dage.

Som Politiken beskrev for et par uger siden, viser By- Bolig- og Landdistriktsministeriets egen evaluering af nedrivningspuljen, at den har gjort kommunerne i stand til at opkøbe og nedrive en stor del af de faldefærdige – ofte sundhedsskadelige – huse, som spekulanterne tidligere lejede ud til svage familier.

Forudsætning for vækst
I statens nedrivningspulje var der 250 millioner kroner til 39 kommuner i 2010 og 2011, altså i gennemsnit 125 millioner per år. By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) lægger nu op til, at 75 millioner kroner årlig skal fordeles til langt flere kommuner.

»Der er nu samlet set færre penge til en stigende udfordring«, fremhæver Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for KL’s teknik og miljøudvalg (V).

KL har flere gange gjort regeringen opmærksom på, at det på lang sigt vil kunne betale sig, hvis man fortsætter med lidt større statsstøtte i en periode.

»Nedrivning er en forudsætning for vækst og udvikling. Det kan sætte en stopper for en negativ spiral af forfald og være med til at gøre landsbyer og lokalområder mere attraktive for borgere og for tilflyttere, erhverv og turister«, siger Damm.

Carsten Hansen erkender problemet:

»Jeg anerkender, at kommunerne har brugt nedrivningspuljen strategisk og fornuftigt, og at der stadig er rigtig mange faldefærdige huse ude på landet. Men det koster i snit over 80.000 kroner at få fjernet sådan et hus, og mængden er så stor, at ingen boligminister eller finansminister ville kunne skaffe alle de nødvendige penge i denne tid. Især ikke når den tidligere regering lavede nedrivningspuljen som en engangspulje og ikke havde sat ekstra penge af – og i øvrigt efterlod en samlet gæld til os på 70 milliarder kroner«.

Så du kan ikke hjælpe mere?

»Jeg vil ændre en engangspulje til en permanent pulje; 75 millioner kroner af byfornyelsesmidlerne, som alle kommuner nu kan søge, men som især bliver prioriteret til de små landsbyer med under 3.000 indbyggere. Mere har vi ikke økonomi til«, siger ministeren.