Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 10. okt. 2012 KL. 09.20

Trussel om skoleskyderi chokerer i Odense

Politiet efterforsker ud fra, at der er tale om en seriøs trussel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Jeg er dybt chokeret«.

Sådan lyder reaktionen fra rektor på Tietgenskolens Handelsgymnasium i Odense, Gitte Bargholt, efter skolen her til morgen har modtaget en anonym trussel om et skoleskyderi.

»Vi har et velfungerende elevklima og medarbejdermiljø og ligger heller ikke i et specielt udsat område af byen«, fortæller rektoren til politiken.dk

200 elever evakueret
Det var en kontorelev på skolens kontor, der klokken 7.46 åbnede et maskinskrevet brev med trusler om et skoleskyderi i løbet af dagen.

På det tidspunkt var omkring 200 af skolens 1.000 elever mødt på skolen.

LÆS OGSÅBrev truer med skoleskyderi i Odense

Eleverne blev straks sendt hjem med beskeden om truslen.

»Vi tager den slags trusler yderst alvorligt, og derfor tager vi heller ingen chancer, men efterforsker ud fra, at der er tale om en seriøs trussel«, oplyser Kim Munksgaard Hansen, vagtchef ved Fyns Politi, i en pressemeddelelse.

Skolen holder lukket resten af dagen og afventer resultater af politiets efterforskning.

De kommende dage vil der desuden blive hyret et vagtfirma til at patruljere på skolen, så elever og medarbejdere kan føle sig sikre, oplyser Gitte Bargholt.