Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 10. okt. 2012 KL. 12.16

Fyns Politi: Vi får mange tip i sag om skoleskyderi

»Må Allah være med jer«, lyder det i trusselsbrev mod skole i Odense.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Blodet vil flyde i klasselokalerne. Dette er en trussel om skoleskydning. Må Allah være med jer«.

Sådan lød truslen i det brev, som Tietgenskolens Handelsgymnasium i Odense modtog i morges.

Politiet modtager nu adskillige tip og gisninger fra folk, der mener, de kender til brevets anonyme afsender, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard Hansen til politiken.dk

LÆS OGSÅBrev truer med skoleskyderi i Odense

Hændelsen har betydet, at elever og medarbejdere måtte evakueres omkring klokken 8 i morges. Skolen, der har godt 1.000 elever, er lukket resten af dagen.

Afspærring ophævet
Politiet har netop ophævet afspærringen omkring skolen efter at have gennemsøgt stedet.

»Vi har hverken fundet farlige genstande eller en eventuel gerningsmand«, forklarer Kim Munksgaard Hansen.

Politiet er nu gået i gang med den almindelige efterforskning, afhøringer og en nærmere undersøgelse af trusselsbrevet, der blandt andet skal undersøges for dna-spor.

Hvad tænker I om, at afsenderen skriver 'Må Allah være med jer'«?

»Vi kan ikke uden videre konkludere, at det har ekstremistiske forbindelser. Lige nu retter vi efterforskningen i alle retninger«.

LÆS OGSÅTrussel om skoleskyderi chokerer i Odense

Truslen har chokeret såvel elever og medarbejdere på Tietgenskolen, fortæller rektor Gitte Bargholt til politiken.dk:

»Vi har et velfungerende elevklima og medarbejdermiljø og ligger heller ikke i et specielt udsat område af byen«.

Politiet oplyser, at der vil være normal skolegang på handelsgymnasiet igen i morgen.