Under fredagens Kulturnat åbner Metroselskabet en seværdighed på Rådhuspladsen, hvor nysgerrige kan komme helt tæt på århundreders største byggeri:

»I udstillingen kan du sætte dig i naboernes sted, når du træder ind i den lille lejlighed, hvor du kan mærke sofaen vibrere. Du kan også prøve at råbe om kap med støjen fra de store boremaskiner ...«, lyder det på Metroselskabets hjemmeside.

Men der er forskel på at prøve ramasjangen i fem minutter og lide under støj, støv og vibrationer i årevis, som tilfældet er for naboerne til mange af de 21 metrobyggepladser. Generne er så store og kompensationerne så små, at borgmestre og de folkevalgte medlemmer af Metroselskabets bestyrelse nu vil gribe ind.

Godt naboskab vil koste småpenge
»Vi har en økonomi, der skal overholdes, men det her byggeprojekt koster 21 milliarder kroner, og i den sammenhæng vil det være småpenge at sørge for, at der er et godt forhold mellem beboere og byggepladsen. Forretningsmæssigt kan man lave kalkuler af, hvad image er værd, og der skal vi i Metroselskabet være mere proaktive for at få et bedre image«, siger Klaus Mygind, SF’s gruppeformand i København og bestyrelsesmedlem i Metroselskabet.

Han bakkes op af sin bestyrelseskollega fra Dansk Folkeparti, Birthe Skaarup. Også hun er bestyrtet over de oplysninger, som Politiken har lagt frem de seneste dage: Metroselskabet har systematisk overskredet støjreglerne på seks byggepladser i byen og undladt at udlevere støjmålingerne til borgernes klageinstans, Ekspropriationskommissionen. Sidstnævnte har besluttet, at beboere i 90 af de mest støjbelastede boliger i byen skal deles om én aflastningslejlighed.

Én aflastningslejlighed til 90 støjramte familier
»At stille én lejlighed til rådighed for 90 familier – det lyder helt vanvittigt«, siger Birthe Skaarup.

»Det går ikke upåagtet hen, når man bygger en metrolinje gennem et tæt bebygget område. Men så må man yde de kompensationer til beboerne, der skal til. Det kan ikke nytte noget, at de skal leve i et støjhelvede og risikere stressrelaterede sygdomme«, fortsætter hun.

Bestyrelsesmedlemmerne er enige med teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), der i Politiken onsdag kritiserede Metroselskabet for ikke at udlevere støjrapporter til Ekspropriationskommissionen, så den kan vurdere borgernes erstatningsret på et oplyst grundlag.

Den statslige kommissions afgørelser har en direkte sammenhæng med teknik- og miljøforvaltningens rolle som tilsynsmyndighed. Metroselskabet skal således have særlige tilladelser til at udvide arbejdstiderne og støjniveauerne, men dem tøver kommunen med at give, fordi naboklagerne vælter ind. Metroselskabets entreprenør har allerede overskredet de gældende støjregler, selv om tilladelsen ikke er modtaget.

LÆS OGSÅMetrobyggeri ser stort på støjregler

»Kommissionens afgørelser har en ret væsentlig betydning for, hvordan vi laver vores miljøgodkendelser; den ene kasse kigger på, hvad den anden har gjort. Hvis eksempelvis Ekspropriationskommissionen havde genhuset hele karreen ved byggeriet i Stampesgade (Hovedbanegården, red.), skulle mine miljøfolk ikke tage hensyn til de 30 værst ramte beboere, for så ville de være flyttet«, siger Ayfer Baykal. Hun er glad for, at der nu er fokus på konsekvenserne for naboerne.

»Vi har alle en fælles forståelse af, at byggeriet ikke skal forsinkes. Naboer vil ikke generes mere end nødvendigt, og Metroselskabet vil servere byggeriet til tiden«, siger teknik- og miljøborgmesteren.

Historien fortsætter under videoklippet:

Den radikale borgmester, Anna Mee Allerslev, åbnede tidligere på ugen for, at kommunen selv tager initiativ til og betaler for at genhuse byggeriramte naboer.

Metroselskabet mener ikke, at det inden for lovens rammer kan gøre mere for at aflaste naboerne:

»Vi er reguleret af lovgivning, og vi kan ikke sige, vi gerne vil bruge penge på at flytte beboerne ud af deres lejlighed som følge af generne. Det er kun Ekspropriationskommissionen, der kan pålægge os det«, siger Rebekka Auken Nymark.

Metroselskabet har anlagt striks linje
Når ekspropriationssagerne skal afgøres, møder Metroselskabet op med fem-seks tekniske og juridiske eksperter. Over for dem skal den enkelte borger argumentere for sin sag, hvorefter der voteres blandt Ekspropriationskommissionens fem medlemmer, der er udpeget af Metroselskabets ejere – staten, Københavns og Frederiksberg Kommune.

Metroselskabet har generelt anlagt en striks linje. I sin indstilling til en sag om at ekspropriere en families bolig i Stampesgade i februar 2010, oplyser selskabet, at »afgørelsen vil således danne præcedens, og også derfor bør Ekspropriationskommissionen være tilbageholdende med at statuere overtagelsespligt«. Metroselskabet anfører også, at »på baggrund af den generelle situation på markedet for salg af andelsboliger (...) opfordres Metroselskabet til at forholde sig meget kritisk til overtagelsesanmodningerne«.

Bestyrelsesmedlem Klaus Mygind siger, at han mener, at Metroselskabet bør anlægge den modsatte tilgang til borgernes erstatningssager.

Politiken har præsenteret den holdning for Metroselskabet og spurgt, hvorfor man anbefaler kommissionen at være økonomisk tilbageholdende frem for at beskytte borgerne. Det spørgsmål ønsker kundedirektør Rebekka Auken Nymark ikke at svare på.