Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 21. okt. 2012 KL. 09.57

Pistolmand trængte ind til sovende kvinde

20-årige kvinde skræmte seksualforbryder væk med herpestrussel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En yngre mand trængte i nat ind til en 20-årig kvinde på Amager, oplyser Københavns Politi.

Ifølge anmeldelsen vågnede den 20-årige kvinde ved, at der befandt sig en person i lejligheden, fortæller politiets centrale efterforskningsleder Sajjad Haider til Ritzau.

»Hun vågner ved, at der er mand i lejligheden, som truer hende med en revolver og siger, at hun skal gøre, som han siger«, fortæller efterforskningslederen.

'Herpes' skræmte ham væk
I første omgang var revolvermanden påklædt og forlangte, at den unge kvinde skulle fortælle ham sit navn. Derefter begyndte han at tage sit tøj af.

»Han klæder sig af og lægger sig ned i sengen til kvinden, som i forvejen er letpåklædt, fordi hun var gået i seng. Herefter begynder han at beføle hende seksuelt«, fortæller Sajjad Haider.

Gerningsmanden nåede dog ikke længere end til befamling af kvinden, da hun fik skræmt ham væk på snarrådig vis.

»Hun siger til ham, at hun har en sygdom: herpes. Og det får ham til at forlade stedet«, fortæller Sajjad Haider, der betegner sagen som meget alvorlig.

Tørklæde dækkede underansigtet
Politiet er søndag formiddag i gang med tekniske undersøgelser i og omkring lejligheden for at lede efter spor.

»Vi skal også have undersøgt, om der er noget overvågning i området, som kan fortælle os noget«, fortæller Sajjad Hajder.

Kvinden har givet politiet et signalement af gerningsmanden. Han beskrives som en arabisk udseende mand mellem 25 og 30 år, som talte flydende dansk.

Han er mellem 170 og 180 centimeter høj og var iført cowboybukser med bælte, en kasket og et stribet tørklæde, som han brugte til at dække underansigtet med.

ritzau