Cyklister kører råddent - altså alle de andre.

Mens en stor del af de københavnske cyklister synes, at deres medcyklister undlader at udvise hensyn, er ganske få parate til selv at tage en del af skylden.

Ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune erklærer 37 procent ud af 495 svarpersoner sig 'meget enige' i, at de viser hensyn til andre cyklister i trafikken, mens 52 procent erklærer sig enige.

Blot en enkelt procent erkender, at de ikke viser hensyn, når de stiger op på jernhesten.

Vi gradbøjer reglerne
Desuden mener de københavnske cyklister, at de er opmærksomme på at køre hensynsfuldt, når der er mange cyklister, mens dette ikke gælder de andre to-hjulede trafikanter.

LÆS OGSÅKøbenhavns Politi: Cyklister er trafikkens gøgeunge

»Der er en udpræget tendens til, at cyklisterne forholder sig pragmatisk til reglerne, men så længe vi ikke mener, at vi er til gene eller udgør en risiko, mener vi ikke, at det gør så meget, at vi gradbøjer reglerne«, siger Anette Jerup Jørgensen, som er trafiksociolog og forskningskonsulent ved Dansk Cyklist Forbund.

For samtidig med, at vi ikke mener, vi er til gene for andre, er vi nemlig ikke blege for at erkende, at vi indimellem bryder færdselsloven, viser undersøgelsen.

På oplægget 'jeg har gjort en eller flere af følgende på mine seneste fem cykelture', svarer 29 procent , at de ikke har givet tegn ved standsning eller sving, mens 25 procent af de adspurgte har kørt på fortovet, og 20 procent har kørt over for rødt lys.

Desuden har 13 procent talt i mobiltelefon.

Uenige i konkrete situationer
Ifølge kommunens analyse af tallene, kan det, at en stor del kun erklærer sig 'enige' og ikke 'meget enige' i spørgsmålet om, hvorvidt de viser hensyn, indikere, at ikke alle svarpersoner føler sig som rene dydsmønstre i trafikken.

For mens vi principielt godt kan blive enige om, at det er o.k. at bøje reglerne, hvis ikke det er til fare eller gene, opstår der typisk problemer, når vi kommer ud i trafikken, påpeger Anette Jerup Jørgensen.

»Så er vi ikke enige længere, fordi vi forstår konkrete situationer forskelligt. For eksempel mener en cyklist, at man lige kan nå over for gult, mens en anden standser, fordi vedkommende vurderer, at det er for farligt«, siger hun.

Behov for selverkendelse
Anette Jerup Jørgensen mener, at der er brug for at arbejde med folks selvopfattelse, for problemet er ofte, at folk opfatter sig selv som gode mennesker, som blot indimellem bryder reglerne - og at der som regel er en god undskyldning.

»Det er ikke en del af vores identitet. Vi synes, vi er gode, moralske medborgere, og vi er ikke særlig bevidste om, at den adfærd, vi undskylder over for os selv, generer andre i trafikken«, siger hun.

Men hvad med dig selv? Er du til gene for andre i trafikken, og overtræder du færdselsloven, når du cykler?