Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 28. sep. 2006 KL. 21.49

Detektiver skal afsløre kød-fusk

Fødevarestyrelsen ansætter seks detektiver til at opspore for gammelt og ulovligt importeret kød.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er for let at importere kød, der for længst har overskredet sidste holdbarhedsdato. Derfor pudser fødevarestyrelsen nu seks specialuddannede detektiver på kødbranchens kriminelle bagmænd.

I løbet af de seneste måneder er det blevet afsløret, at meget importeret kød er alt for gammelt. Senest er det kommet frem, at en sending på 10 ton tyske kyllingebrystfileter er blevet importeret ind i landet til en københavnsk adresse, hvor der kun befinder sig en byggetomte.

Men nu vil fødevaremyndighederne tage kampen op, skriver gratisavisen Dato.

Kødets bagmandspoliti
»Der findes et sort fødevaremarked med handel over grænserne i EU, og desværre finder vi dem ikke hver gang«, siger regionschef i Fødevareregion Øst Henrik G. Jensen til avisen.

»Vi har oprettet et 'bagmandspoliti' til at opspore ulovlighederne og finde fødevarebagmændene«, siger han.

Fødevarestyrelsen har uddannet seks køddetektiver, der har en baggrund i politiet, Skat, fødevarekontrol og revisionsvirksomhed, og meningen er, at detektiverne skal rykke ud sammen med Fødevarestyrelsens kontollører til mistænkte virksomheder.

Her skal de gennemgå lagrene, beslaglægge arkiver og følge varestrømmen ind og ud af firmaet.

1,3 ton lammekød destrueret
Det tyske kyllingekød er endnu ikke blevet opsporet. Fødevaremyndighederne ved ikke, hvor det er, men under en ransagning i firmaet Scan-Food, som myndighederne mistænkte for at have en forbindelse til kødet, gjorde politiet og fødevaremyndighederne for nyligt et andet interessant fund.

Der var intet spor af fjerkræet, men på lageret lå 1,3 ton ulovligt importeret gammelt lammekød, skriver dato. Firmaet fik en bøde, forbud mod kødimport indtil videre, og lammestegene blev i dag destrueret.