Sagen om Carina, hvis respirator blev slukket for tidligt, var et enkeltstående tilfælde, og på den baggrund bør man ikke ændre retningslinjerne for samtaler om organdonation.

Sådan har det lydt fra flere eksperter i neurokirurgi efter DR-dokumentarprogrammet ’Pigen, der ikke ville dø’.

Men i mindst to andre tilfælde har sundhedspersonalet for tidligt opgivet behandlingen af en patient - tilsyneladende af hensyn til organdonation.

»Vi er kede af, at man siger, at Carinasagen var en enlig svale, når det viser sig, at der er flere lignende sager«, siger Torben Gudmundsson, formand for Patientforeningen Danmark.

Undlader at tilkalde speciallæger
Politiken fortæller i dag historien om Rune Viberg, der i 2004 indlægges med en hjerneblødning. Allerede samme dag konfronteres hans hustru med spørgsmålet om organdonation.

LÆS OGSÅForkert besked til familie: 24-årig er hjernedød

På grund af skader ved iltmangel opgiver lægerne tilsyneladende Rune Vibergs organer og undlader derfor at tilkalde speciallæger til at undersøge et fremmedlegeme i hans luftveje. Få dage efter vågner han op og lever i dag et næsten normalt liv.

Derudover har Politiken kendskab til en sag, hvor en ung mand ligger i koma. Familien giver grønt lys til organdonation og siger nej til, at sønnen skal genoplives ved hjertestop. Dagen efter diagnosticeres han med lungebetændelse, men lægerne behandler ham ikke på grund af familiens beslutning. Også han vågner op og er i live i dag.

Større respekt
Patientforeningen Danmark siger, at sagerne er med til at svække tilliden til systemet:

»Når der er flere sager, kan det også være, at der er mange flere, og det siger mig, at der kunne trænge til en generel oprydning. Man bør gå frem med større respektfuldhed omkring folk, som ligger og kan komme på tale til organtransplantationer«, siger Torben Gudmundsson fra Patientforeningen Danmark.

Uenighed om retningslinjer
Dokumentarprogrammet om Carina Melchior, der blev set af hver fjerde dansker, fik sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at kræve nye ensartede retningslinjer. Samtidig sagde hun, at sundhedspersonalets samtale med pårørende om organdonation først bør finde sted, efter at hjernedøden er indtrådt.

LÆS OGSÅDokumentarfilm er en del af den virkelighed de skildrer

Det kritiserede overlæge Michael Kosteljanetz fra Rigshospitalet. Han er formand for hjernedødsudvalget under Dansk Neurokirurgisk Selskab. Ifølge etik.dk sagde han: »Tv-udsendelsen viser et helt ekstremt tilfælde, og man skal ikke begynde at lave retningslinjer på baggrund af en enlig svale«.

Sundhedsstyrelsen ind i sagen
Politiken har vist Astrid Krag de nye sager, og de bestyrker hende i rigtigheden af at introducere nye retningslinjer.

»Flere af de sager, der har været fremme i medierne, kunne sikkert være undgået, hvis sundhedspersonalet på sygehusene havde haft klare retningslinjer for, på hvilket grundlag de kan introducere spørgsmålet om organdonation for de pårørende«, udtaler Astrid Krag.

Hun har bedt Sundhedsstyrelsen om at sikre ensartede retningslinjer for samtaler om organdonation i hele landet.

Tusindvis af skøn
Trods de nye sager fastholder Dansk Neurokirurgisk Selskab sin kritik af retningslinjerne.

»Det drejer sig om empati og indføling, og det kan man ikke lave firkantede retningslinjer for«, siger Michael Kosteljanetz. Han frygter, at den lange proces med at konstatere hjernedød kan gå ud over organerne, så man risikerer, at de ikke vil kunne bruges til donation.

»Der er tusindvis af skøn hver eneste dag, og så siger det sig selv, at nogle gange, bliver der skønnet forkert. Derfor vil der selvfølgelig også være nogle patienter, der ikke får den behandling, de skulle have fået, hvis man havde vidst, at de ville overleve«.