Først når hun til foråret er fyldt 29, får Sarah Rasmussen en kandidatgrad i forvaltning med den fine titel cand.scient.adm.

Hvis hun skulle have været en mønsterstuderende i en samfundsøkonomisk optik, havde hun været færdig fire et halvt år før. Og så skulle hun have suset direkte fra gymnasiet gennem uddannelsen på Roskilde Universitet og videre ud på arbejdsmarkedet.

Men det tager Sarah Rasmussen iskoldt. For hende har det givet rigtig god mening at tage to sabbatår efter gymnasiet og, under studiet på Roskilde Universitet, to et halvt års barselsorlov.

Sikker på studievalg
»Efter gymnasiet arbejdede jeg i et halvt år og boede halvandet år i Spanien. Det var mest for oplevelsens skyld og for at finde ud af, hvad jeg ville; for at blive helt sikker på studievalget og helt klar til det. De år, føler jeg, var godt givet ud«, siger Sarah Rasmussen, der blandt andet forbedrede sine spansk- og engelskkundskaber i udlandet.

På universitetet har hun undervejs valgt at afbryde studiet to gange for at gå på barselsorlov.

Som studerende er man berettiget til 12 måneders barsel per barn til SU-taksten. Sarah Rasmussen har valgt at holde i alt to et halvt års barsel og har dermed selv finansieret et halvt års børnepasning af den i dag 4-årige Villum og Elva på 1 år.

LÆS OGSÅDanske studerende elsker sabbatår

Valget om at få børn under uddannelse var fuldstændig bevidst, fortæller Sarah:

»Barselsorlov forsinker mit studie, ja, men det ville jo også forsinke min karriere på arbejdsmarkedet. Og for mig har det givet mere mening at få børn på et tidspunkt, hvor jeg har en stor grad af fleksibilitet«.

Sarah Rasmussen har samtidig gjort sig tanker om, at den overståede barsel i hvert fald ikke vil stille hende ringere ved kommende jobsamtaler.

»Der ligger fordele i allerede nu at have holdt barselsorlov, så det ikke er det første, jeg skal, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg hører andre sige, at det gør en forskel for arbejdsgivere. I et ligestillingsperspektiv bør det jo ikke være sådan, men derfor kan det jo godt spille ind alligevel«, siger hun.

Modenhed koster
Sarah Rasmussens sabbathistorik er helt i tråd med hendes studiekammeraters. Ifølge tænketanken Kraka bliver danske studerende i snit 4,5 år senere færdig med deres uddannelse, end hvis de havde stormet af sted siden 9. klasse.

I snit holder unge 2,4 års pause mellem gymnasiet og en videregående uddannelse, og Kraka har regnet sig frem til, at den forsinkede udtræden på arbejdsmarkedet medfører et samfundsøkonomisk tab på 10 milliarder kroner om året.

LÆS OGSÅStudent fra '97: Uden mine sabbatår var jeg ikke blevet lærer

»For den enkelte unge kan der være fornuft i at tage sabbatår, hvis det modner dem. Men for samfundet koster det mange penge, fordi der dermed er færre år efterfølgende på arbejdsmarkedet, hvor de unge bruger deres udannelseskvalifikationer. Samfundets afkast af investeringen i folks uddannelse bliver mindre, jo senere de er færdige«, siger Esben Anton Schultz, forskningschef i Kraka.

Han forklarer, at de tabte indtægter konkret skyldes manglende skatteindtægter og de afledte effekter af en større, mere veluddannet arbejdsstyrke.

Konkurrencen løber fra os
I Rektorkollegiet lyder det supplerende fra formand Jens Oddershede, at det i et globalt konkurrenceperspektiv også er problematisk, at danske dimittender i snit er blandt Europas ældste:

»Vi er fem millioner herhjemme, men der er altså syv milliarder mennesker derude. Dem er vi i konkurrence med, og de løber fra os, hvis vi tager den med ro på studierne. Vi kan ikke lave egne spilleregler i et land, når alle grænser er åbne«, siger Jens Oddershede, der også er rektor ved Syddansk Universitet.

Han påpeger også, at der indlæringsmæssigt er gode grunde til at studere i en ung alder:

»Jeg vil godt acceptere, at livserfaring og modenhed kan være et plus i nogle fag, og det kan tale for, at man tager en pause. Men i andre fag - inden for sprog, matematik og naturvidenskab - er det den præcise viden fra gymnasiet, som hurtigt ruster«.

Unge hjerner læser bedst
»Den menneskelige hjerne er bedst egnet til at lære, jo yngre den er. Og når man bliver ældre, kommer der desuden flere forpligtelser og andre interessante ting at beskæftige sig med, og dermed bliver muligheden for at yde en ekstraordinær indsats på studiet mindre«.

LÆS OGSÅLangsommelige studerende koster Danmark milliarder

Men rektorens udlægning passer ikke på Sarah Rasmussen. Hun har tværtimod oplevet, at hun er blevet en mere målrettet studerende, efter at der er kommet flere forpligtelser på hjemmefronten:

»Jeg kan jo selv tilrettelægge, hvornår jeg skal studere. Jeg arbejder meget fra 9.00-15.00, mens børnene er i institution, og så eventuelt igen om aftenen. Jeg har oplevet, at det gør mig til en mere fokuseret og struktureret studerende. Et almindeligt studieliv kan godt flyde lidt ud, for man har al tid i verden og kan bare læse i morgen. Men nu har jeg fået mere skarpe prioriteringer«, siger Sarah Rasmussen.