Politiken undersøger

• De næste dage undersøger politiken.dk kommunale begravelser.
• Præster, bedemand og kommuner oplever en stigning af sager, hvor den afdødes familie ikke kan eller vil stå for begravelsen.
• Hvad sker der, når der ikke er nogen til at tage sig af din begravelse?

Når en person dør uden umiddelbare pårørende, så forsøger kommunen at komme i kontakt med eventuelle familiemedlemmer, der kan tage ansvaret for boet og begravelsen.

Men når kommunen kommer i kontakt med de familien, så oplever de ofte, at de afdødes familier ikke har råd til at betale for begravelsen af de afdøde.

Det viser en rundspørge foretaget af Politiken Research blandt landets kommuner.

De har ikke råd
50 kommuner har svaret på spørgsmålet om, hvad de vurderer, er den primære årsag til, at de afdødes familier afviser at stå for bo og begravelse.

Heraf vurderer halvdelen, at det primært skyldes dårlig økonomi.

»De siger, at de ikke selv har råd til det. Vi havde en i går for eksempel. Han havde kun sin folkepension og sagde: 'det har jeg ikke råd til'«, siger Ernst Petersen, som er fagkoordinator i Sønderborg Kommune og arbejder med at finde de pårørende.

Kan få støtte
I Sønderborg Kommune har man fra 2010 oplevet en stigning fra 16 kommunale begravelser til 30 i 2011.

I 20 af de 30 tilfælde lykkedes det kommunen at komme i kontakt med pårørende. Men i disse tilfælde afviste de pårørende at stå for bo og begravelse, hvilket betød, at kommunen måtte overtage opgaven.

LÆS OGSÅKommuner må selv lægge flere borgere i graven

Og det er i disse tilfælde, at kommunen vurdere, at de pårørende oftest siger nej på grund af deres dårlige økonomi.

Som udgangspunkt kan de pårørende oftest få økonomisk støtte til begravelsen på op til 9.900 kroner i alle kommuner. Men da en begravelse ofte kan løbe op på omtrent 16.000 kroner i for eksempel Søndeborg Kommune, så får differencen ofte de pårørende til at trække i land.

Se foto Er det din slægtning: Disse er døde i 2012

Det billede genkender man også i Guldborgsund Kommune, hvor der i henholdsvis 2010 og 2011 har været 70 kommunale begravelser i alt.

»Der kan jo være nogen, hvor det er børn, der ikke er så gamle, som er i gang med en uddannelse. Der har vi for ganske nyligt haft en sag, hvor de pårørende sagde, at de på grund af deres lave indkomster ikke så sig i stand til at stå for begravelsen«, siger Anne Grethe Brylle, som er kontorassistent og har de kommunale begravelser i Guldborgsund Kommune som opgave.

Pårørende vil gerne deltage
Alligevel vil de gerne være en del af begravelsen:

»Størstedelen af dem, vi har, siger, at de gerne vil have, at kommunen står for det, men at de gerne vil vide, hvornår selve handlingen foregår, så de kan være med til den«, siger Anne Grethe Brylle videre.

KORTSe hvilke kommuner, der har flest begravelser

Otte kommuner anslår, at den manglende vilje til at betale for begravelsen primært skyldes uoverensstemmelser mellem afdøde og de pårørende, og ni kommuner vurderer, at de pårørende ikke mener, at de står afdøde nær.