Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Politiet får tip i to af fire genåbnede drabssager

Der er ikke anholdelser i nær fremtid, men der er gode muligheder i tippene, siger politichef.

Gem til liste

Københavns Politi har allerede fået fem konkrete tip fra borgere i to af fire genåbnede kvindedrabssager fra 1985 og 1990.

»Der er flere konkrete ting i henvendelserne, og to af henvendelserne har vi intet hørt om før, og et tredje har vi muligvis hørt om«, siger vicepolitiinspektør Jens Møller fra Københavns Politi til Ritzau.

Takket være ny teknologi er det lykkedes politiets eksperter at opdage dna-profiler på formodede gerningsmænd i fire sager om uopklarede kvindedrab.

Gennembrud af 4 af 18 gamle sager
Politiet har endevendt 18 uopklarede drabssager, og foreløbig er seks af dem undersøgt af retsgenetikerne. I fire af dem har der været gennembrud, som nu har givet flere meget konkrete tip til politiet.

»Det kan være nålen i høstakken, men det kan også være fra borgere, der intet har med sagerne at gøre«, fortæller vicepolitiinspektøren.

Politiet frygter, at flere af gerningsmændene er afgået ved døden, og opklaringen kan derfor være et kapløb med tiden.

»Vi har ikke anholdelser i nær fremtid, men der er flere muligheder i de tip, vi har fået«, siger Jens Møller.

LÆS OGSÅNy teknik genåbner gamle kvindedrabssager

To af sagerne er fra 1990, nemlig drabet på den 23-årige prostituerede Hanne With på Nørrebro i København nytårsnat og drabet på den 18-årige gymnasieelev Anne Stine Geisler i Teglgårdsstræde i det indre København under pinsekarnevallet.

To andre drab er fra 1985, hvor det ene drejer sig om den 80-årige Erna Jensine Østergaard Larsen, som blev fundet dræbt i sit hjem i Københavns nordvestkvarter.

Det andet i 1985 skete 22. marts klokken 02.00, hvor den 35-årige svenske prostituerede Laila Kaarina Virtanen blev fundet myrdet i en massageklinik på Vesterbro i København.

Hendes kranie var blevet knust til ukendelighed med et stumpt instrument, formentlig en økse eller en tung hammer.

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb