DNA. 18-årige Stine Geisler blev dræbt i påsken 1990. Hendes drabssag er en af de mest omtalte drabssager nogensinde. - Foto: SØREN RUD

Hvis den tidligere kriminaldirektør hos Københavns Politi Ove Dahl skulle opklare mordet fra 1990 på gymnasiepigen Stine Geisler, ville han begynde med at DNA-teste fem-otte personer.

I begyndelsen af 1990'erne arbejdede den tidligere drabschef og hans daværende hold på mordet på Stine Geisler næsten uafbrudt i et par år.

De brugte tusindvis af timer og afhørte 3.500-4.000 mennesker i sagen.

LÆS OGSÅ Ny teknik genåbner gamle kvindedrabssager

Udviklingen i politiets efterforskningsmidler og især på DNA-området er dog eksplosiv, og derfor ville Ove Dahl stå med flere muligheder, hvis han ledte sagen i dag.

Ove Dahls »favoritliste«
Han ved godt, hvor han ville begynde.

»Jeg har selvfølgelig min liste med en 5-7-8 stykker på, som jeg ville starte med at DNA-teste. Eller, hvis de nu er kendte i forvejen, sammenligne med, hvad man nu har«, siger den tidligere drabschef, der arbejdede i drabsafdelingen fra 1989 til 2011.

Takket være ny teknologi er det lykkedes politiets eksperter at opdage dna-profiler på formodede gerningsmænd i tre sager om uopklarede kvindedrab.

LÆS OGSÅ Politiet får tip i to af fire genåbnede drabssager

Sagen om Stine Geisler er poppet op i danskernes bevidsthed efter TV 2's kriminalmagasin Station 2, der blev bragt i går aftes.

Politiet har endevendt 18 uopklarede drabssager, og foreløbig er seks af dem undersøgt af retsgenetikerne. I tre af dem har der været gennembrud, hvor den ene omhandler Stine Geisler og nyfunden DNA.

Politiet oplyser, der er tale om spor på nogle ledninger, som offeret blev bundet med.

Teknik vil ikke nødvendigvis føre til opklaring
Ove Dahl maner dog til besindighed og forklarer, at den nye teknik ikke nødvendigvis vil føre til opklaringen af de uopklarede drabssager.

I Stine Geisler-sagen vil han alligevel ikke afvise, at gerningsmanden findes blandt de knap 4.000 mennesker, der blev afhørt i sagen. I så fald er det blot et spørgsmål om at finde den rigtige.

»Det er indlysende, at når man har en sag i så mange år, så har man nogle favoritter. En top fem-skala, hvor det i al fald er nogle muligheder. Jeg siger ikke, at han er i top fem, men det er min formodning«, siger Ove Dahl.

Sagen var en af hans første drabssager og har naget ham gennem flere år. Derfor vil det glæde ham ekstra, hvis den bliver opklaret.

»Jeg vil selvfølgelig være særdeles taknemlig, hvis sagen opklares. På de efterladtes vegne vil det være helt fantastisk at få sat punktum i den sag«, siger han.

»DNA-teknologien er under en rivende udvikling«
Det er ikke mere end et par år siden, at Ove Dahl sidst var med til at kigge på sagen om Stine Geisler, da han ledte efterforskningen af Amagermanden.

»I forbindelse med Amagermanden havde vi fat i Stine Geisler-sagen, og man brugte de daværende teknikker. Men dengang fik vi at vide, at der var nye teknikker på vej, og så var der nogle muligheder«, siger han og uddyber:

»DNA-teknologien er under en rivende udvikling, så det er forventeligt, at der kommer nogle resultater på den ene eller anden måde. Spørgsmålet er så blot, hvad man kan bruge det til. Om man kan koble det til en eventuel gerningsmand, og man så kan finde gerningsmanden, det er jo det næste«.