Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Politiet leder efter tre 13-14 årige efter brandangreb

Ukendte gerningsmænd satte i aftes ild til et behandlingshjem i København.

Gem til liste

Politiet ser alvorligt på, at ukendte gerningsmænd sent i aftes forsøgte at sætte ild til behandlingshjemmet Solbjerg på Frederiksberg.

Det siger Bertel Hejlesen, der er vicepolitikommissær og daglig leder af brandsektionen hos Københavns Politi.

»Hvis det er drengestreger, er det i hvert fald grove drengestreger. Det er jo unge mennesker, der er set i området, men drengestreger som sådan vil jeg ikke kalde det. Jeg vil sige, at det i hvert fald er i den grove ende«, siger Bertel Hejlesen, som fortæller, at der i eftermiddag skal foretages flere tekniske undersøgelser.

»Vi kan konstatere, at der har været ild i en gummimåtte, som har ligget uden for døren. Om der har været brugt noget brandbart væske i den forbindelse, har vi ikke fået dokumenteret, men man kan jo godt forestille sig, at det er tilfældet«.

Søger efter tre personer
Personalet på døgninstitutionen var selv i stand til at slukke branden og kunne konstatere, at der også var smadret flere ruder i bygningen, der ligger på Søndre Fasanvej.

Skolens forstander fortalte tidligere i dag til politiken.dk, at børnene, der bor på institutionen, klarede situationen godt. Forstanderen har ikke tidligere oplevet noget lignende.

LÆS MEREForstander efter angreb: De store børn tog sig af de små

Politiet leder efter tre personer, som flere personer så ifølge politiet forud for episoden.

»Vi skal prøve at se, om vi kan finde ud af, hvem de her tre unge mennesker er. Og jeg håber, at det lykkes, så vi kan få afklaret, hvad det er, der er sket. Dem vil vi gerne i kontakt med. De er en god indgangsvinkel til at kunne fortælle, hvad der er sket«, siger Bertel Hejlesen.

De tre drenge beskrives som værende 13-14 år gamle. Den ene var 150 centimenter høj, klædt i sort tøj og med en hætte trukket op over hovedet.

Dreng nummer to var 175 centimeter høj og iført sort tøj, mens den sidste ligeledes var 175 centimeter høj, iført hvidt eller lyst tøj og med hætte på jakken.

Ild er svært at kontrollere
Der var ikke nogen, der kom til skade ved angrebet, men det er altid farligt, når der er tale om ildpåsættelser.

LÆS OGSÅOpholdssted for børn angrebet i nat: Sten gennem vinduerne og ild til døren

»Brand er altid en alvorlig ting, fordi det er ikke altid, man kan kontrollere det. Hvis der først er ild, kan der ske meget. Og ikke mindst i bygninger, hvor der opholder sig personer. Brand er noget, vi ser meget alvorligt på«, siger Bertel Hejlesen.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og indstillelig tykkelse så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb