Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Sociolog: »Man kan godt dø alene uden at være ensom«

Vi er ikke så bundet af vores familie længere, mener kultursociolog.

Gem til liste

Du behøver ikke have været ensom, fordi det er en kommunalmedarbejder - og ikke et familiemedlem eller en ven - der står for din begravelse.

Det forklarer kultursociolog og direktør i Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane, om det stigende antal kommunale begravelser, som danske kommuner op lever de seneste år.

»Man skal huske på, at der også er folk, der vælger at leve med ingen eller meget få mennesker omkring sig. Derfor kan man ikke konkludere, at alle, der bliver begravet af kommunen, er ensomme - de kan godt have haft et godt liv med lidt fjernere relationer«, forklarer hun.

LÆS OGSÅPårørende søges: Kommuner hænger på flere døde

»Vores slægtsforpligtelse har ændret sig meget fra tidligere, og vi er ikke så bundet af vores familie længere«, siger Christine E. Swane og forudser, at kommunerne fremover skal forvente at lægge flere af sine borgere i graven.

Dels fordi, der bliver flere ældre, dels fordi familierelationerne fortsat vil ændre sig, så vi i højere grad vælger familiemedlemmer - og dermed ansvaret for begravelser - til og fra.

Vant til offentlig støtte
Også professor i sociologi Michael Hviid forklarer, at det stigende antal kommunale begravelser skal ses som et resultat af ændrede familieformer, men også af geografisk mobilitet og større grupper af ensomme ældre.

Han tror samtidig, at udviklingen hænger sammen med »en mentalitetsændring, hvor vi efterhånden er vant til offentlig støtte i stort set alle sammenhænge i livet«.

OVERBLIKSådan begraver kommunerne

Nogle danske kommuner må begrave op til hver 10. borger i kommunen, fordi der ikke er nogen pårørende. Hvad siger den udvikling om vores samfund?

»Den siger vel grundlæggende, at der trods ganske fintmaskede sociale sikkerhedsnet stadig er en gruppe mennesker, der ikke selv formår at stå for egen begravelse, og som ikke har familier, der kan tage sig af det«

»Det kunne tyde på, at der er en gruppe mennesker, der enten af økonomiske, familiemæssige eller personlige årsager bliver nødt til at benytte sig af offentlig hjælp i forbindelse med deres død«, forklarer Michael Hviid.

Ifølge Politiken Resarchs rundspørge, som 51 af landets kommuner har svaret på, var der i 2011 over 1200 kommunale begravelser.

TIP OS Skal kommunen stå for din begravelse?

Der findes ingen samlet statistik over, hvor mange kommunale begravelser der er hvert år.

Men Politikens Researchs tal over foreløbige kommunale begravelser i 2012, tyder på, at antallet vil stige med 20 procent i år.

TV 84-årige Norma har ingen pårørende og er bange for døden

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb