Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Juletræsballade: Konfliktramt boligforening skal have ny bestyrelse

Der er indkaldt til et nyt ekstraordinært møde i Egedalsvænge om to uger, hvor der er nyvalg til bestyrelsen.

Gem til liste

Bestyrelsen i Egedalsvænge i Kokkedal holdt onsdag aften møde med formanden og direktøren i Boligforeningen 3B for at løse konflikten omkring det omdiskuterede juletræ, der har fyldt mediebilledet den seneste uge.

Parterne har endnu ikke fundet en løsning på grantræs-balladen - i stedet er der indkaldt til endnu et møde om små to uger.

»For at informere beboerne og for at rense luften, er der indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde den 28. november, hvor der også vil være nyvalg til bestyrelsen«, skriver Boligforeningen 3B i en pressemeddelelse.

Strid om et juletræ
Juletræssagen begyndte, da et muslimsk flertal i afdelingsbestyrelsen blokerede for, at der skulle indkøbes et fælles juletræ. De afviste at bruge de cirka 5.000-7.000 kroner, som træet og juletræstænding koster.

Beslutningen har vakt opsigt, fordi den blev taget tre dage efter en stor muslimsk Eid-fest i Egedalsvænge.

LÆS OGSÅ Boligforening og hele landet er i oprør over juletræsafstemning

Hoppeborge, elastikspring og en klatrevæg sørgede for at gøre den muslimske højtid festlig for børn og voksne, og dét arrangement havde afdelingsbestyrelsen i enighed valgt at støtte med 60.000 kroner.

Under balladen meldte en privat donor sig for at sikre, at foreningen fik et juletræ i år - samt et tilskud til den næste muslimske Eid-fest.

Men det handler ikke om pengene, fastslog bestyrelsesmedlem Ismail Mestasi. Beslutningen om at droppe juletræet var af principiel karakter.

Skader Egedalsvænges rygte
Før onsdagens juletræs-topmøde var der lagt maksimalt pres på bestyrelsen for at finde en løsning. Parterne blev enige om, at den lokale sag er blevet blæst op i medierne.

»Der er enighed om, at det er en lokal sag, der har fået en tone i den offentlige debat, som vi tager afstand fra, og som er til skade for Egedalsvænges rygte og sammenhold. Vi håber, den nu kommer ned på et lokalt plan«.

»Flertallet har ikke ført en kamp mod julen. Der er enighed om, at der har hersket nogle misforståelser om, hvem der skulle stå for det praktiske i forbindelse med det årlige juletræ«, skriver Boligforeningen 3B efter mødet.

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.774 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb