Annonce
Annonce
Danmark

Et knivstik i hjertet førte til Jonas' død

Jonas Thomsen Sekyere prøvede formentligt at afværge sin drabsmands angreb.

Gem til liste

Var du på Bakken fredag nat?

Københavns Politi vil meget gerne høre fra folk, der har været til stede på Bakken i tidsrummet fra klokken 4 og 5 natten til lørdag.

Politiet kan kontaktes på 114 lokal 4710 eller 33141448.

Obduktionsrapporten viser, at det var et fatalt stik i hjertet påført af en spids genstand, der dræbte den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere natten til lørdag.

Det oplyser politikommisær Carsten Ahrends fra drabssektionen hos Københavns Politi.

Han fortæller desuden, at retsmedicinerne har fundet afværgende læsioner på Jonas Thomsen Sekyeres krop.

»Det synes vi er lidt interessant, da noget tyder på, at der er foregået en eller anden form for håndgemæng. Og så har der formentlig været noget at se på for dem, der stod i nærheden af, hvor det skete« , siger Carsten Ahrends.

Han forklarer dog, at intet tyder på, at Jonas Thomsen Sekyere har været involveret med vilje.

LÆS OGSÅPolitiet har fået 12 nye henvendelser om drab i Kødbyen

Politiet leder fortsat efter Jonas Thomsen Sekyeres drabsmand og har modtaget mere end 50 henvendelser. Alene siden i går aftes har de modtaget 12 nye henvendelser.

Det betegner politikommisæren som »rigtig fint«.

Ingen mistænkte
Mordet fandt sted på baren Bakken på Vesterbro ved Kødbyen i København, og Københavns Politi ser fortsat de mange videooptagelser fra stedet igennem. Endnu har det dog ikke ført til mistænkte.

Vi håber på, at vi med videoovervågningen kan finde nogle personer, der er interessante. Det kan være nogen, vi kan mistænke eller vidner, der kan have set et eller andet.

Politikommisær Carsten Ahrends

Ifølge Carsten Ahrends hænger det i høj grad sammen med, at de mange mennesker på videooptagelserne fra Bakken besværliggør processen.

Alligevel er han overbevist om, at optagelserne kan hjælpe politiet videre i arbejdet.

»Vi håber på, at vi med videoovervågningen kan finde nogle personer, der er interessante. Det kan være nogen, vi kan mistænke eller vidner, der kan have set et eller andet«, siger Carsten Ahrends.

LÆS OGSÅPolitiet gennemgår overvågningsvideo i drabssag fra Kødbyen

Sagen kort

21-årige Jonas Thomsen Sekyere bliver stukket ned på baren Bakken på Vesterbro ved Kødbyen i København. natten til lørdag klokken cirka 4.40.

Politiet har siden talt med vidner og set på billeder fra overvågningskameraet.

Bakken har valgt at lukke ned på ubestemt tid.

Alt tyder på, at Jonas Thomsen Sekyere ikke har haft kammerater omkring sig, da det fatale stik blev påført.

Ankom i live til hospitalet
Han henvendte sig dog umiddelbart efter til en kammerat, der tog ham med ud fra baren og ringede efter en ambulance. Der blev ligeledes udført førstehjælp.

LÆS OGSÅ Politiet: 21-årig kan være blevet stukket midt på dansegulvet

Da ambulancen ankom til hospitalet var han således stadig i live, men hans liv stod ikke til at redde.

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb