Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tosprogede drenge og mænd læser  elendigt

Både 6-, 16- og 29-årige tosprogede drenge og mænd har problemer med dansk før, under og efter folkeskolen. Mange ender helt uden uddannelse.

Gem til liste

Fakta

Tosprogede
Før skole klarer 50 procent sig dårligt i sprogtests mod 15 procent af de etnisk danske børn.

9. klasses test viser, at 55 pct. er funktionelle analfabeter, mens tallet er 24 pct. for etnisk danske drenge. Blandt 26-29-årige har 42 procent ikke en ungdomsuddannelse og er heller ikke ved at tage en.

For etnisk danske mænd er tallet 12 procent.

Kilder: SDU, Pisa København og Københavns Kommune

Det står skidt til for tosprogede drenge og mænd.

Det viser nye tal, som forskerne bag den danske del af OECD's Pisa-undersøgelser har lavet for Politiken og DR P4 København.

»Vi står med en ny underklasse, som er blevet svigtet af skolen og måske også af forældrene« siger Niels Egelund, professor i pædagogik på Aarhus Universitet.

Funktionelle analfabeter
Tallene viser blandt andet, at 55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter. Som funktionel analfabet kan man godt læse, men har svært ved at forstå abstrakte tekster. Niveauet svarer nogenlunde til at kunne læse en Jumbobog.

Og ifølge Pisa's opgørelse, der baserer sig på tal fra 2010, går det den forkerte vej. Andelen af funktionelle analfabeter i københavnske folkeskoler er steget fra 51 pct. i 2007 til 55 pct. i 2010, men stigningen er inden for den statistiske usikkerhed.

LÆS OGSÅVejledere tror ikke på uddannelsesmål

De etnisk danske drenge klarer sig nu heller ikke for godt. 24 pct. af dem hører også til gruppen af funktionelle analfabeter, og Anne Vang (S), børne- og unge borgmester i København, erkender, at skolepolitikken har slået fejl:

»At de her drenge ikke får en chance og falder igennem, det er det største problem, folkeskolen og samfundet overhovedet står over for«, siger hun.

Problemet vil fortsætte
For at komme problemet til livs ønsker flere politikere at gribe ind tidligt. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard sagde i sidste uge til Politiken, at de ønsker en reform af pædagoguddannelsen, så læring begynder i vuggestuen.

Det er ikke sådan, at alt er tabt, men der skal ske noget nyt, for ellers risikerer statistikken bare at fortsætte de næste 10 år

Anders Højen, lektor ved SDU

Men en relativt stor del af de tosprogede drenge fanger man ikke her. Ifølge Danmarks Statistik kommer 91 procent af 1-årige etnisk danske børn i daginstitution, mens det kun er tilfældet for 60 procent af indvandrer- og efterkommerdrenge fra ikkevestlige lande.

Derfor ser det ikke ud, som om problemet bliver løst lige foreløbig. Specielt ikke, når sprogscreeninger af børn med ikkevestlige rødder viser, at 50 pct. af de 5-6-årige drenge scorer lavt, mens det kun er 15 pct. af de etniske danske drenge.

»Det er ikke sådan, at alt er tabt, men der skal ske noget nyt, for ellers risikerer statistikken bare at fortsætte de næste 10 år«, siger Anders Højen, der er lektor i sprog ved Syddansk Universitet.

Forældrene er ansvarlige
Berkan Yildiz var en af rødderne i folkeskolen og stjal biler som 13-årig. Han mærkede ikke konsekvenserne hjemme, selv når lærere og socialarbejdere kom på besøg og fortalte om deres uvorne søn.

»Da jeg lavede ballade, fik jeg bare lidt skældud, og det satte sig fast, at ballade kun kostede lidt sniksnak«, fortæller Berkan Yildiz, der dog kan læse og skrive, fordi han blev flyttet til en ny folkeskole.

LÆS OGSÅNy international test: Danske skoleelever sakker bagud

Thomas Hovaldt var hans skolelærer på den nu lukkede Hillerødgade Skole på Nørrebro i København, som målt på eksamenskarakterer har ligget i bunden på landsbasis. Han mener dels, at boligpolitikken med, at indvandrere bor i bestemte områder, har slået fejl, dels at forældrene til ballademagere skal stilles til ansvar.

»Der skal være konsekvenser, hvis ikke børnene dukker op i skolen«, siger han.

Anne Vang er grundlæggende enig: »Thomas Hovaldt har ret. Derfor har vi også sat en masse initiativer i gang. Blandt andet uddanner vi nu vores lærere til den svære samtale, hvor de skal konfrontere forældrene, hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt. Derudover så jeg gerne, at kvartererne blev mere blandede, men det er ikke op til kommunerne«.

PolitikenPlus
  • Rem til kamera Håndlavet kamerarem i et stykke kraftigt læder. Remmen passer bedst til kameratypen kompakt, samt semi-SLR. Remmen er 12 mm. bred, 3,1 mm. tyk og er 92 cm. lang.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Giraf Ikke et ord om Marius. Ikke et ord. Eller ? jo, måske.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • DM i saft og juice Søndag den 7. september forvandles Politikens Hus for en enkelt dag til Danmarks største saftpresningskonkurrence, når Wilfa og Aarstiderne går sammen om at finde danmarksmesteren i saft.

    Pluspris 30 kr. Alm. pris 40 kr. Køb
  • Stol - både til inde og ude Den flettede Acapulco-serien er et godt eksempel på et frugtbart samarbejde med OK design´s mexicanske producent. PVC-snoren på stolen er fri for tungmetaller, ftalater og andre skadelige stoffer.

    Pluspris 1.349 kr. Alm. pris 1.590 kr. Køb
  • Efterårsjakke til hende Vendbar jakke til hende. En sporty nyfortolkning af den klassiske quiltede jakke, som passer godt i det omskiftelige danske efterårsvejr.

    Pluspris 765 kr. Alm. pris 899 kr. Køb