Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

PET tjekker 50.000 danskeres hemmeligheder

Særdeles overraskende, siger Hans Jørgen Bonnichsen om eksplosionen i antallet af sikkerhedsgodkendelser.

Gem til liste

Antallet af ansatte med adgang til fortrolige oplysninger er på himmelflugt. Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har fået hos Justitsministeriet.

Heri fremgår det, at 48.699 danske statsborgere ved udgangen af 2011 var sikkerhedsgodkendt af efterretningstjenesten PET.

Året før var antallet blot 44.637 - altså en stigning på næsten 4.000 personer på bare ét år.

»Det er særdeles overraskende, at antallet af sikkerhedsgodkendelser har nået det niveau. De seneste år har stigningstakten været enormt voldsom, vurderer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET, ifølge Avisen.dk.

Især it-medarbejdere bliver tjekket
Han mener, at omfanget af sikkerhedsgodkendelser har nået et diskutabelt omfang.

»Jeg stiller mig selv det spørgsmål, om der er gået inflation i det. Derfor må det være op til myndighederne nu virkelig og gå ind og vurdere, hvad der er nødvendigt i forhold til det hemmelige«, lyder det fra Bonnichsen.

LÆS OGSÅ Politiet ville ændre i bog om terror

Det er i høj grad it-medarbejdere, som bliver udsat for sikkerhedstjek, fordi de sidder med adgang til de hemmelige oplysninger, forklarer Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i Prosa, it-ansattes fagforening.

Hun er ligeledes bekymret over udviklingen.

»50.000 sikkerhedsgodkendte er altså alt for mange, for når antallet bliver så højt, så kan man ikke tage tjekket rigtigt alvorligt«, siger hun til Avisen.dk.

Sikkerheden falder
Der er ifølge Hans Jørgen Bonnichsen primært to problemer ved det voksende antal sikkerhedstjek. For det første betyder det, at sikkerheden automatisk falder, når tusindvis af mennesker har adgang til vores hemmeligheder.

»Jo flere der får adgang til det hemmelige, jo mindre hemmeligt bliver det«, påpeger han.

LÆS OGSÅ PET: Sass kunne ikke godkendes til politiet

For det andet medvirker det til, at langt flere mennesker risikerer at blive udelukket fra et job, de ellers er kvalificeret til.

Dårlig økonomi kan koste job
Hanne Lykke Jespersen har set eksempler på medarbejdere, som ikke kunne blive sikkerhedsgodkendt, fordi de havde en dårlig økonomi.

»PET vurderer, om man er et udsat mål for afpresning. Hvis ens økonomi hænger i laser kan det betyde, at man ikke får tilladelsen«, påpeger hun.

Avisen.dk skriver, at deres artikel bygger på et dokument, som er udarbejdet i juni af det såkaldte Wamberg-udvalg, der fører kontrol med registrering og videregivelse af oplysninger hos PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb