Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Ny kæreste optog mordtiltalt: »Jeg graver ham ned«

Anklageren afspiller lydoptagelse under retssag om drabet på Henrik Haugberg Madsen.

Gem til liste

Kun syv dage inden den svindeldømte forretningsmand Henrik Haugberg Madsen forsvandt, talte hans registrerede partner om at grave ham ned.

»Jeg har kun et alternativ, og det er at vride nakken rundt på ham og grave ham ned et eller andet sted. Det er dér, jeg er ved at være«.

Ordene fra en lydoptagelse i en bil 2. november 2010 er i dag blevet afspillet i Retten i Næstved.

Her er partneren BM sammen med en anden mand er tiltalt for at have dræbt Madsen og derefter parteret liget.

Kæreste optog samtalen under køretur
Det var BMs nye kæreste, en kvinde, der optog samtalen under en køretur. Lydfilen har politiet fundet på kvindens computer - og den belaster nu BM.

Under afhøringen siger senioranklager Morten Ebbe Nielsen til BM, at det er grove ord at bruge.

»Hvis man er frustreret, så siger man nogle ting. Et er at sige det, noget andet er at gøre det«, svarer BM.

LÆS OGSÅTredje mand spøger i drabssag uden lig

Efter godt 20 år sammen med Madsen var det ved at være slut for BMs vedkommende. Senioranklageren spørger, om Madsen var en møllesten om halsen på ham?

»Ikke ligefrem en møllesten. Men jeg ville gerne væk. Man forlader ikke bare én efter så mange år«, svarer han.

I bilen hører man også BM forsikre kæresten om, at »der går max 14 dage endnu, så er vi sammen«. Og lidt senere: »Vi har en eller anden idiot i vores liv, der ligger på tværs«.

Sidst set i live i feriehytte i Karrebæksminde
Henrik Madsen blev sidst set i live 11. november 2010 ved en feriehytte i Karrebæksminde, hvor han og BM boede midlertidigt.

Ifølge BM kan eks-samleveren være stukket af til udlandet, hvor han lever af penge, som parret har scoret i forbindelse med en stribe svindelnumre.

Under køreturen i bilen hører man også BM bede kæresten om at aflevere 100.000 kroner til den medtiltalte CS i Herfølge.

De to anklagere hævder, at det var betaling for de mange redskaber, som CS skulle købe og derefter partere liget af den dræbte Madsen med.

Det afviser BM. Han siger, at pengene var beregnet til revisor og andre udgifter i forbindelse med overdragelse af syv ejendomme til CS.

PolitikenPlus
  • Kirsebærtræ Kan noget i naturen være så lyserødt? Kan livet? I Danmark er farven på de japanske kirsebærtræer næsten surrealistisk i april.

    Pluspris 1.650 kr. Alm. pris 1.900 kr. Køb
  • Trøje til ham Varm, klassisk og anvendelig striktrøje til ham. Trøjen er med rund hals, og er lavet i en fin garnkvalitet af marinould . Den er produceret i Italien, og bag mærket Room No. 101 står Klaus Samsø.

    Pluspris 549 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Brændeholder Få styr på brændestablen med denne brændeholder med tilhørende opsamlingsbakke i stål. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 60 x 42 x 31 cm.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 800 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb