Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Dom: 38 års fængsel for 168 kilo heroin

Tre iranere skal samlet afsone 38 år for at have smuglet 168 kilo heroin til Danmark i varmeovne og et klaver.

Gem til liste

38 års fængsel for at smugle 168 kilo heroin ind i landet.

Sådan lyder den samlede dom til tre iranske mænd. Dommen er afsagt tirsdag i Københavns Byret i en af de hidtil største heroinsager i Danmark.

Bagmanden har fået 15 år, mens de to andre mænd har fået 13 og 10 år. Både hovedmanden og en af de to andre er desuden dømt til udvisning for bestandig.

De 168 kilo heroin er blevet smuglet fra Armenien til Danmark i en periode fra sommeren 2010 til sommeren 2011. Noget af stoffet blev smuglet videre til Sverige.

Tre gange er 44 kilo heroin blevet gemt i ovne, som blev sendt til en adresse i Aalborg. Og en enkelt gang er 36 kilo blevet gemt i et Yamaha-klaver.

Bagmanden står bag alle fire smuglinger, mens de to andre har deltaget i nogle af tilfældene.

En af de to har også forsøgt selv at smugle 44 kilo heroin fra Armenien til Danmark. Et forsøg, som dog mislykkedes, fordi stofferne blev tilbageholdt af armensk politi.

Den første anholdelse skete ved et tilfældigt fund på Amager i oktober sidste år, hvor politiet stoppede en iraner i en Audi på vej mod Øresundsbroen.

Hans kørsel virkede så usikker, at en patrulje besluttede sig for at se nærmere på ham. I Audiens bagagerum fandt man en sportstaske med 9,5 kilo heroin.

Kort efter blev også en anden iraner anholdt og sigtet for at have haft del i smugleriet af stofferne i Audien.

I maj i år blev den tredje anholdt i Aalborg sammen med sine to børn - en søn og en datter - på 20 og 23 år. Børnene blev dog løsladt igen.

Derudover leder man stadig efter en fjerde iraner, som er efterlyst internationalt.

PolitikenPlus
  • Nøddeknækker Et simpelt og smart design i silikone. Den tyske designtrio Ding3000 har skabt en nøddeknækker for Normann Copenhagen, som er nytænkende i sit design. Nutcracker ligger godt i hånden og nem at bruge.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Smilet Poul Holck (1939-2002) dansk tegner.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 165 kr. Køb
  • Forbidden Desert Stærkt strategispil for hele familien.

    Pluspris 240 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Vinterfrakke til hende Didriksons duffelcoat til damer - designet med typisk svensk omhu for funktionalitet og detaljer.

    Pluspris 1.869 kr. Alm. pris 2.199 kr. Køb
  • DAX skammel DAX er historien om en lille hund som ikke blot er 'Danish design' af navn. Den er rent faktisk fremstillet her i Danmark ? af træ fra bæredygtig skovdrift.

    Pluspris 969 kr. Alm. pris 1.145 kr. Køb